MENU

Organdonationsløbet

ORGANDONATIONSLØBET 2022

Kom og vær med til Organdonationsløbet 2022 – sammen går og løber vi for at sætte fokus på organdonation, så flere danskere tager stilling til organdonation.

TID & STED

Sammen løber vi virtuelt i hele DANMARK og i Fælledparken, København, Lørdag 8. oktober 2022, kl. 10.00

2022/10/08 10:00:00
OM ORGANDONATIONSLØBET 2022

Organdonationsløbet er et motionsløb for alle som vil gå eller løbe for at sætte fokus på organdonation. Løbet arrangeres af patientforeningen Organdonation – ja tak! og det afvikles på Organdonationsdagen, hvor det skal være med til at sætte fokus på organdonation og få flere Danskere til at “Ta’ stilling”.

 

Vi glæder os til en hyggelig formiddag med gang og løb sammen dig og hele Danmark virtuelt og til at løbe sammen fysisk med en masse motionsglade mennesker og familier i Fælledparken i København.

PRAKTISK INFORMATION

Hvem kan deltage?

Organdonationsløbet er et motionsløb for alle som vil gå eller løbe for at sætte fokus på organdonation – og hvor alle kan være med – uanset alder og kondital – og uanset om du er rask, lever med organsvigt eller er transplanteret. Det er nemlig tilladt gå eller løbe distancerne på One miles (1,6 km) og 5 km.

 

Fællesskabet og den god oplevelse er med andre ord vigtigere end hvem der kommer først og hurtigst i mål – og barnevogne, trækvogne og ladcykler er velkommen til at trille med bagerst i feltet, med de deltagere ombord, som ikke kan holde til at gå eller løbe.

Hvor mødes vi?

Vi mødes midt i Fælledparken, lørdag 8. oktober 2022, kl. 10.00 ved Organdonation – ja tak’s røde startportal. Se startområdet på kortet med distancerne.

 

Klokken 11.00 lyder den fælles nedtællingen til Organdonationsløbet – og herefter går eller løber man afsted i det tempo som man finder passende.

Program

Kl. 10.00 Velkommen
Kl. 10.10 Udlevering af løbs T-shirt
Kl. 10.45 Opvarmning
Kl. 11.00 Løbsstart
Kl. 12.00 Lodtrækning om præmier

Tilmeld dig løbet

Du tilmelder dig løbet ved at købe Organdonationsløbet 2022 løbe T-shirten i Organdonation – ja tak’s webshop. Børn under 15 år kan deltage gratis i løbet – og behøver ikke at være iført en “Organdonationsløbet 2022” løbe T-shirt, når de deltager i løbet.

 

PRIS PER DELTAGER 
Det koster 300 kr. at deltage i Organdonationsløbet per deltager. Udover den lækre løbe T-shirt fra CRAFT Sportswear får du også en flot medalje, når du passerer målstregen.

 

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING
Tirsdag 27. september 2022 er sidste frist for tilmelding.

LØB MED I HELE DANMARK

Du kan også deltage i Organdonationsløbet virtuelt og være med uanset hvor du bor i Danmark. Her går eller løber du fra din egen adresse – og bestemmer selv din rute og tidspunkt på dagen.

 

Du er meget velkommen til at gå eller løbe sammen med din familie, venner eller dine kolleger og derved dyrke fællesskabet og i hyggeligt samvær støtte op om den gode sag.

 

Når du tilmelder dig løbet og bestiller din løbe T-shirt, så skal du vælge: “Jeg løber virtuelt“. Så sender vi startnummer, T-shirt og medalje hjem til din adresse ca. 5 dage før løbet afholdes.

T-shirt & Medalje

Har du tilmeldt dig Organdonationsløbet får du på løbsdagen udleveret din løbe T-shirt fra CRAFT Sportswear i boden ved startområdet – og når du passerer målstregen får du en flot medalje i metal, med “Organdonationsløbet 2022” og Organdonation – ja tak’s logo på samt påskriften “Ta’ stilling – sammen kan vi redde liv!”

Hvem står bag?

Organdonationsløbet arrangeres af patientforeningen Organdonation – ja tak! og løbet afholdes ifm. Organdonationsdagen, hvor foreninger, i samarbejde med Dansk Center for Organdonation, i fællesskab sætter fokus på organdonation og opfordrer danskerne til at tage stilling til organdonation.

 

Har du spørgsmål til løbet, så er du velkommen til at kontakte Organdonation – ja tak! på telefon 30141414.

TAK TIL ALLE SPONSORER

DISTANCER

Herunder kan du se distancerne, 1 MILE og 5 KM, som du kan løbe til Organdonationsløbet 2022. Du bestemmer selv hvilken distance du vil løbe eller gå.

VIND FLOTTE PRÆMIER

Når alle er kommet i mål i Fælledparken trækker vi lod, blandt løbets deltagere, om de flotte præmier fra Apollo Rejser og Coolshop.dk. Udtrækkes en deltager som løber virtuelt, så eftersendes præmien.

Vi trækker lod om de mange flotte præmier, når løbet slutter i Fælledparken ved 12 tiden. Lodtrækningen sendes via Facebook LIVE, så deltager i løbet virtuelt, så kan du følge med i lodtrækningen.

VIND en kvalitetscykel fra AVENUE
Broadway Spirit – shiny turquiose
Værdi 8.499 kr.

Apollo Rejser
Vind et rejsegavekort
Værdi 500 kr.

BEMÆRK: Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller til andre produkter.

TILMELDING

Du tilmelder dig Organdonationsløbet 2022 ved at køb den flotte løbe T-shirt i Organdonation – ja tak’s webshop. Ønsker du at købe flere forskellige T-shirts, så gå til webshoppen, hvor T-shirten findes i dame-, herre- og juniorstørrelse.

#organdonationsløbet2022

Uanset om du deltager i løbet i Fælledparken eller om du deltager virtuelt, så vær med til at skabe en flot fotovæg fra løbet ved at tagge dine billeder/video på Instagram med #Organdonationsløbet2022.

Det er også helt okay at lave opslag inden løbet, hvor du fx. kan fortælle, at du har tilmeldt dig løbet, at du glæder dig til løbet eller måske har en personlig baggrund for at deltage i løbet.