TAG STILLING TIL ORGANDONATION FOR DIN FAMILIES SKYLD
I gennemsnit bliver over 100 danskere organdonorer om året i Danmark.
Det sker når deres liv ikke står til at redde – typisk som følge af en ulykke eller en pludselig tragisk hændelse.
I disse situationer er det vigtigt at, du selv har taget stilling til organdonation
– for ellers overlades spørgsmålet om organdonation til din familie, som står tilbage og skal træffe en svær beslutning på dine vegne.
I Danmark kan du tage stilling til organdonation fra du fylder 15 år.
Én organdonor kan redde op til 7 liv.
1. Donorregistret
Log ind med dit MitID og registrer din holdning til organdonation.
På sundhed.dk kan du nemt logge dig ind med MitID og registrere din holdning til organdonation i Donorregistret. Her kan du tilkendegive, om du ønsker, at donere dine organer i tilfælde af, at du erklæres for hjernedød samt beslutte om din familie skal have medbestemmelse.
Ønsker du at ændre din registrering, så kan du til enhver tid logge ind og ændre dit valg.
2. Mundtligt tilsagn
Fortæl din familie og nærmeste, om du ønsker, at donere dine organer.
Du kan også tage stilling til organdonation ved at fortæller dine familie, om du ønsker at være organdonor. Det er vigtigt, at du informere dine nærmeste. Kender de ikke din holdning til organdonation, kan det være vanskeligt for dem at tage stilling til organdonation, på dine vegne, i en situation, der i forvejen er meget svær for dem.
Vi anbefaler, at du ikke kun nøjes med at fortælle dine pårørende om din holdning til organdonation, men at du samtidig også registrerer din holdning til organdonation i Donorregistret. På den måde kan der aldrig herske tvivl om, hvad du ønsker.
3. Donorkort
Udfyld et donorkort, og afkryds om du ønsker at være organdonor.
Har du udfyldt et donorkort, så har du også registeret din holdning til organdonation. Dog anbefaler Organdonation – ja tak! at du også registrerer din holdning til organdonation i Donorregistret. Så er du sikker på, at sundhedspersonalet kan se, hvad du ønsker, hvis du ikke skulle have donorkortet på dig.
Derudover er det igen vigtigt, at du oplyser dine nærmeste om din beslutning, og at I indbyrdes får en god snak om jeres holdning til organdonation.
Herunder kan du finde svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om organdonation. Klik på spørgsmålene for at læse svarene.
Det er vigtigt at vi allesammen tager stilling til organdonation, så vores familie ved om vi ønsker at givet livet videre. Kender de ikke din holdning til organdonation, kan det være vanskeligt for dem at tage stilling til organdonation, på dine vegne, i en situation, der i forvejen er meget svær for dem.
De pårørende siger oftere “Nej” til organdonation, når de ikke kender til deres pårørende holdning til organdonation. Det er ærgerligt, hvis vedkommende faktisk ønskede at redde liv med sine organer. Det er derfor at det er så ekstremt vigtigt, at vi alle får taget stilling til organdonation ved at registrere vores holdning i donorregistret og fortælle vores pårørende om vores holdning til organdonation.
Statistisk set kan vi alle være uheldige og ende med at blive erklæret hjernedød i morgen. Det er i disse ekstremt hårde situationer, at det vigtigt, at man har taget stilling og fortalt sin familie om man ønsker at donere sine organer eller ej.
I Danmark er det kun 28% af danskerne over 15 år, som har registreret deres holdning til organdonation i donorregistret. Det er ret få når man tænker på, at 92% af danskerne går ind for organdonation og 85% er parat til at donere deres organer til andre, hvis de skulle ende med at blive erklæret for hjernedød.
Vi anbefaler at alle tager stilling til organdonation – uanset alder, seksualitet og sygdom. Bliver der tale om organdonation, slår sundhedspersonalet op i patientens journal og vurderer om vedkommende er egnet som organdonor – og har man en sygdom, som udelukker en som organdonor, så fravælges man af sundhedspersonalet. Derudover bliver organerne vurderet og teste inden de transplanteres og her vælges de fra, hvis de af en eller anden årsag ikke kan bruges.
Alle kan med andre ord tage stilling til organdonation, men det er ikke sikkert, at dine organer kan bruges til transplantation.
I Danmark kan man tage stilling til organdonation fra man fylder 15 år. Kommer organdonation på tale for en ung der er under 18 år, så bliver forældrene dog altid spurgt og de har vetoret.
Det korte svar er nej… Vi hører ofte fra ældre borgere, at de ikke tror de behøver at tage stilling til organdonation, fordi de er overbevist om, at deres organer ikke kan bruges, da de er for gamle og slidte.
Den fordom vil vi meget gerne gøre op med en gang for alle… Om organerne kan bruges til transplantation afhænger i de fleste tilfælde ikke af alder med derimod af livsstil. Har man levet et forholdvis almindeligt og sundt liv, kan organerne fra ældre borgere sagtens bruges til transplantation. I 2019 var den ældste donor 92 år.
Ja, erklæres en patient for hjernedød er der ingen vej tilbage til livet. Hjernen er død og du kan ikke vågne op.
Ved hjernedød vil hjernen stoppe med at fungere, fordi der ikke længere kommer blod op til hjernen. Når hjernen er død, holder hjertet op med at slå, hvis ikke du er tilkoblet en respirator.
Herunder kan du se filmen om hjernedød fra Sundhedsstyrelsen.
1. juni 2025 fik Danmark, ifølge Indenrigs- & Sundhedsministeiret og Sundhedsstyrelsen en ny organdonationslov, men sandheden er desværre, at samtykkemodelen er forblevet uændret.
Det betyder, at vi fortsat har en organdonationsmodel i Danmark, som er baseret på aktivt tilvalg. Dvs. at man skal ind i Donorregisreret og aktivt reigstrere sig, hvis man ønsker at være organdonor.
Og det på trods af et stor flertal i Folketinget, 23. maj 2024, stemte for at indføre en ny organdonationsmodel i Danmark, som er baseret på en samtykkemodel med aktivt fravalg. Ved en samtykkemodel med aktivt fravalg betragtes alle borgere fra myndighedsaldren i udgangspunktet som organdonorrer – ønsker man ikke at være organdonor, så skal med aktivt vælge det fra i Donorregistret.
I Sundhedsstyrelsens brochure “Ny lov om organdonation” – beskrives det således: “Ja, med ændringen vil alle personer, der er 18 år eller ældre, stå i Organdonorregisteret, men det kræver stadig et aktivt samtykke, for at du kan være organdonor.“
Der er med andre ord gået politik i den og den nye organdonationslov må i den grad siges at være gammel vin på nye flasker. For alt er som før – intet er ændret – man skal fortsat aktivt ind og registerer sig i Donorregistret, hvis man ønsker at være organdonor – nøjagtigt som det gjorde sig gældende – inden den “nye organdonationslov” blev indført 1. juni 2025.
Sådan fungere en organdonationsmodel med aktivt fravalg
Organdonationsforeningen har, siden patientforeningen blev stiftet i 2015, kæmpet for at få indført en ny organdonationsmodel med aktivt fravalg i, sådan som man har gjort det i 26 andre lande i Europa.
I filmen herunder kan du se, hvordan en organdoantionsmodel med aktivt fravalg fungerer.