





Om det frivillige arbejde
Organdonation – ja tak! er en privat patientforening, som rives af en fastansat i sekretariatet. Indsatsen fra de frivillige er derfor altafgørende for vores arbejde. Som frivillig bidrager du med din tid og kompetencer og hjælper os med at forbedre organdonation i Danmark – samtidig med at du får gode oplevelser og nye kompetencer med i rygsækken.
Hos Organdonation – ja tak har vi hjertet med I alt hvad vi foretager os. Mennesket er i centrum, uanset om der er tale om personer med organsvigt, familier og pårørende, medlemmer eller frivillige. Det er vigtigt for os at det frivillige arbejde kommer fra hjertet, skaber resultater og at det giver mening for den enkelte frivillige. Det betyder, at vi sigter mod, at alle får personligt, fagligt og socialt udbytte af det frivillige arbejde i Organdonation – ja tak, som frem for alt skal være sjovt og hyggeligt at være en del af.
Hvordan bliver jeg frivillig?
Alle kan blive frivillig – du skal blot være fyldt 18 år og brænde for at ville forbedre organdonation i Danmark. Udfyld formularen – og fortæl os, hvordan du kan hjælpe os eller send en mail til sekretariatet, så vender vi tilbage til dig.

Frivilligjobs
Du kan hjælpe os med at løse mange forskellige opgaver fx. i sekretariatet, på gader og stræder eller hjemmefra. Herunder kan du se nogle af de arbejdsopgaver, som vi har brug for hjælp til…
• |
Arrangementer & eventsVi søger frivillige som vil hjælpe os med at afvikle arrangementer og events, som sætter fokus på organdonation og/eller giver et overskud til foreningens arbejde. Du kan bl.a. hjælpe til som frivillig ved Organdonationsløbet eller du kan hjælpe til som frivillig ifm. NorthSide Festival, hvor du får sjove og fantastiske oplevelser sammen med andre frivillige. |
• |
FundraisingVi søger frivillige som kan hjælpe os med fundraising. Her skal du være god til at formulerer dig på skrift, have tålmodighed og være godt til at organiserer dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at indsamle midler til almennyttige formål, men ikke et krav. |
• |
OrgandonationsdagHjælp os på organdonationsdagen, hvor vi går på gaden i hele Danmark og sætter fokus på organdonation. Organdonationsdag afholdes hvert år 2. lørdag i oktober – og her kan du hjælpe os med at sætte fokus på organdonation, dér hvor du bor. Læs mere om organdonationsdagen. |
• |
Kampagne- & oplysningsarbejdeHar du lyst til at trække i vores røde jakke og hjælpe os med at oplyse danskene om organdonation, indsamle underskrifter for formodet samtykke og få flere danskere til at tegne medlemskab og støtte Organdonation – ja tak, så meld dig som frivillig. |
• |
StøtteinitiativerMange opretter en indsamling i forbindelse med en særlig begivenhed – fx en fødselsdag, en sportslig udfordring eller et arrangement. Eller blot fordi de ønsker at være med til at sætte fokus på organdonation og støtte de danskere som rammes af organsvigt og deres familier. Har du en idé til et støtteinitiativ, så send os en mail, hvor du beskriver din idé eller opret en indsamling. |
Har du mod på at hjælpe os med nogle af disse opgaver eller har du en helt anden idé til, hvordan du kan hjælpe os med at forbedre organdonation i Danmark, så udfyld formularen og meld dig som frivillig eller send en mail til sekretariatet og skriv, hvad du gerne vil hjælpe os med.
Vi glæder os til at høre fra dig…
Organdonation – ja tak!