MENU

Schweitz indfører organdonation med aktivt fravalg

Søndag 15. maj 2022 stemte befolkningen i Schweitz for at indfører organdonation med aktivt fravalg. Det blev afgjort ved dagens folkeafstemning, hvor et stort flertal på 60,2 % stemte for indførelsen af den nye lov, imens 39,8 % var imod. Hermed bliver Schweitz det 24. land i Europa, hvor borgerne i udgangspunktet betragtes som organdonorer fra myndighedsalderen – ønsker man ikke være organdonor, så skal med melde sig fra i Donorregistret. Den nye lov forventes at bidrage til at øge donorraten og vil dermed redde liv og forventes tidligst at blive indført i 2024. 

Senest er aktivt fravalg indført i Wales, England, Skotland, Island, Holland og Frankrig. Tilbage står Danmark og Tyskland som fortsat har aktivt tilvalg til organdonation.   

Stor opbakningen til modellen i både Schweitz og Danmark

Inden afstemningen viste meningsmålingerne, at et stort flertal i Schweitz, på 76%, er for indførelsen af organdonation aktivt fravalg, lige som det også er tilfældet i Danmark, hvor meningsmålinger anslår, at 63 – 86 % af befolkningen støtter indførelsen af organdonation med aktivt fravalg.  

Familien har det sidste ord

Ligesom i bl.a. Wales, England, Holland, Skotland og Nordirland, så indføres der også i Schweitz en soft opt-out model, hvilket betyder at familien har det sidste ord, i de tilfælde, at en afdød pårørende ikke har tilkendegivet sin holdning til organdonation. 

Hvem startede folkeafstemningen?

Et flerpartiudvalg ledet af en jordemoder fra kantonen Bern og en læge fra Winterthur indsamlede de 50.000 underskrifter, der var nødvendige for at sende den ændrede føderale lov om transplantation til en national afstemning. Udvalget omfatter jurister og politikere fra både venstre- og højrefløjen i det tysktalende Schweiz.

Hvem støtter loven?

Et overvældende flertal af lovgiverne støttede de ændringer af loven om transplantation, som regeringen havde foreslået. De mener, at indførelsen af ​​formodet samtykke vil hjælpe Schweiz med at øge antallet af organdonationer og nå de donationsrater, der ses i andre europæiske lande.

Manglende viden har ført til fordomme i Danmark

Gennem de seneste 6 år, hvor Organdonation – ja tak! har arbejdet aktivt for at få indført organdonation med aktivt fravalg i Danmark, har vi erfaret, at skeptikere og modstandere af organdonation med aktivt fravalg, som oftest ikke har haft kendskab til, hvordan modellen reelt fungerer. Denne manglende viden har over tid ført til en udbredte misforståelse tvang og fordomme om statskannibalisme, hvilket vi har hørt som modargumenter fra både, borgere, Det Etiske Råd og sågar fra folkevalgte politikere.

Sådan fungerer aktivt fravalg til organdonation

For at få gjort op med misforståelserne og ryddet misforståelserne af vejen, lancerede patientforeningen Organdonation – ja tak! i starten af 2022 kampagnen “Oplysning om organdonation med aktivt fravalg.” Kampagnens omdrejningspunkt er en 2D animationsfilm, som viser hvordan organdonation med aktivt fravalg fungerer og forklarer, hvorfor det vil være en god idé, at vi også indfører modellen i Danmark. Filmen kan ses herunder.

 

Møde med de politiske partier

Udover kampagnen “Oplysning om organdonation med aktivt fravalg”, så har Organdonation – ja tak! også afholdt gode og konstruktive møder flere politiske partier. Vi har bl.a. mødtes med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. På møderne kom vi med forslag til, hvordan vi kan få flere danskere til at tage stilling til organdonation, gjorde opmærksom på vores oversete patientgruppe, og oplyste og om, hvordan vi med fordel også kan indføre organdonation med aktivt fravalg. Her fik vi forklaret, at familien fortsat har det sidste ord, når man indfører organdonation med aktivt fravalg, og at derfor aldrig kan være tale om tvang, hvilket flyttede flere politikere og fik dem til at være mere åbne overfor at genoverveje, om vi også bør indføre en organdonationsmodel i Danmark med aktivt fravalg. 

Folkeafstemningen finder sted 3 dage før høringen på Christiansborg

Organdonation – ja tak! afventer med spænding resultatet på folkeafstemningen i Schweitz, som finder sted kun 3 dage før høringen om aktivt fravalg på Christiansborg. “Vi har i mange år følt, at vi var med en i dårlige udgave af Kejserens nye klæder, hvor vi som drengen i eventyret er blevet ved med at hævde og dokumentere, at organdonation med aktivt fravalg redder liv og aldrig kan behæftes med tvang, imens skeptikerne er blevet ved med at påstå det modsatte.” – siger Lasse Heidelbach, som er stifter og adm. direktør i patientforeningen Organdonation – ja tak! Og han slutter… “Hvis vores politikere og Det Etiske Råd igen afviser at indfører modellen i Danmark, som vi ved at et stor flertal i befolkningen støtter, så har vores repræsentative demokrati for alvor spillet fallit – og så vil vi som patientforeningen overveje om vi skal foreslå, at spørgsmålet også bliver afklaret ved en folkeafstemning i Danmark – det kunne fx være ifm. det kommende Folketingvalg.”  

Læs mere om folkeafstemningen om organdonation med aktivt fravalg i Schweitz i disse artikler.

Voters give consent to new ‘opt-out’ system of organ donation

Three-quarters of Swiss back new organ donation system

Parliament accepts principle of organ donation consent

Explicit vs presumed consent: the Swiss referendum on organ donation