MENU

Valgguide til Folketingsvalget 2019

Folketingsvalget er i fuld gang og vi skal til stemmeurnerne Grundlovsdag onsdag 5. juni 2019. I den anledning har patientforeningen Organdonation – ja tak! udarbejdet en valgguide, så man nemt og hurtigt kan skabe sig et overblik over, hvilke partier der er aktuelle, hvis man ønsker at stemme på en kandidat eller et parti, som for alvor arbejder for at forbedre organdonation i Danmark.

Partierne i vores valgguide går enten ind for automatisk organdonation, fra man er fyldt 18 år, eller også har de udvist en reel vilje til at ville forbedre organdonation i Danmark bl.a. ved at være omstillingsparate og ikke mindst ved at være åbne overfor ny viden og nye tiltag, som kan være med til at forbedre organdonation i Danmark og løse den store organmangel, som hvert år koster menneskeliv. Herunder følger vores valgguide:

Socialdemokratiet

   

I Socialdemokratiet er flere folketingspolitikere positive overfor at indføre automatisk organdonation i Danmark, bl.a. Flemming Møller Mortensen, som er Sundhedsordfører og medlem af Sundheds- og Ældreudvalget for socialdemokratiet. Under 1. behandlingen af borgerforslaget udtalte han, at Socialdemokratiet er utålmodige ift. at få løst donormanglen i Danmark og at de er parate til at drøfte indførelsen af automatisk organdonation. Men det skal ske på et oplyst grundlag, så derfor opfordrede han sundhedsministeren og regeringen til at indkalde til et møde, hvor man får igangsat en undersøgelse af konsekvenserne ved at indføre automatisk organdonation i Danmark. I videoen herunder kan du høre Flemming Møller Mortensens tale ifm. behandlingen af borgerforslaget om automatisk organdonation.

 

Og i et interview til Radio24syv siger Flemmeing Møller Mortensen følgende: ”Det, der er allervigtigst for Socialdemokratiet er, at vi får sikret nok organer til de syge danskere der står og venter på dem(…) Det skriger til al fornuft, når man spørger bredt i befolkningen, at 90% af danskerne gerne vil donere et organ, men at kun godt 20% har tilmeldt sig. Og her må vi hjælpe danskerne til at tage det ansvar som de åbenbart gerne vil bære i at hjælpe andre.

 

Også Socialdemokratiets Bjarne Laustsen, som også er medlem af Folketinget, mener at automatisk organdonation er en god idé, og han er sikker på, at folk nok skal melde sig fra, hvis de ikke ønsker at være organdonerer.

Radikale Venstre

   

Radikale Venstre er det eneste parti i Danmark, hvor der er bred enighed om at vi også skal indføre automatisk organdonation i Danmark. Da Organdonation – ja tak’s borgerforslag om automatisk organdonation var til 2. behandling 12. marts 2019, var Radikale Venstre det eneste parti i Folketinget, som stemte for borgerforslaget. I den forbindelse sagde Lotte Rod: “Når vi mødes igen om 10 år, så vil det være helt naturligt, at man går ind for automatisk organdonation – og så vil vi spørge os selv, hvorfor i alverden det tog så langt tid?

I videoen herunder kan du høre hele talen, som de Radikale Venstres Sundhedsordfører Lotte Rod afholdt i Folketingssalen den dag borgerforslaget blev forkastet.

 
Radikale Venstre har gjort en del for at sætte organdonation på danskernes og ikke mindst den politiske dagsorden, som fx. her i programmet “Langt fra Borgen”, hvor Lotte Rod deltager sammen med Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, hvor de skal diskutere hvorvidt vi bør indføre automatisk organdonation i Danmark – og i det efterfølgende radioprogram, hvor Lotte Rod medvirker i DR P1 Debat med samme tema.
 

Socialistisk Folkeparti

   

Folketingsmedlem for SF Jacob Mark går ind for automatisk organdonation. Det udtaler han i forbindelse med et interview på DR P1, hvor han fortæller, at partiet har drøftet om de vil støtte borgerforslaget om automatisk organdonation. Selv om flere i partiet mener, at vi også bør indføre automatisk organdonation i Danmark, så var et flertal imod. Herunder kan du høre Jacob Marks udtale sig om hans egen og SF’s holdning til automatisk organdonation.

Venstre

   

Venstre folketingsmedlemmer er ligeledes splittet i spørgsmålet om automatisk organdonation. Vores nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby er imod at indføre automatisk organdonation i Danmark. I klippet herunder forklarer hun, hvorfor hun afviser, at vi skal indføre automatisk organdonation i Danmark.

Imens er Venstres tidligere sundhedsminister Sophie Løhde positiv over for at indfører automatisk organdonation i Danmark. I klippet herunder udtaler hun til TV2 Nyhederne tilbage i 2016 følgende:

Jeg mener, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at redde liv i Danmark. Sidste år var der 27 danskere som mistede livet på venteliste, fordi de ventede på et livsvigtigt organ som en nyre, et hjerte, en lunge. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at sikre flere organdonerer.

 

Selv om Venstre ikke støttede borgerforslaget om automatisk organdonation, så ved vi fra interne kilder, at partiet, lige som flere andre partier på Christiansborg, er i bevægelse, og at de har flere medlemmer som mener, at vi også skal indføre automatisk organdonation i Danmark.