EVENT UDSAT PGA. COVID-19
Lørdag 12. december 2020 vil ultraløberen Stine Rex, forsøge at slå Danmarksrekorden på løbebånd i 24 timer for kvinder. Det sker i samarbejde med patientforeningen Organdonation – ja tak! og sammen vil vi bruge eventen til at få flere danskere til at tage aktivt stilling til organdonation.
Løbeeventen og det 24 timers rekordforsøg, starter kl. 11.00 – og kommer til at foregå i Orangeriet overfor cafeteriaet i Aalborg Zoo. Organdonation – ja tak! er med alle 24 timer, hvor vi hepper på Stine, og sætter fokus på organdonation samt opfordrer danskerne til at tage stilling.
Tre løbebånd, to ultraløbere og 24 medløbere
Stine Rex kommer ikke til at løbe alene i 24 timer – tvært imod. Der opstilles nemlig 3 løbebånd, af Fitness Engros A/S, i Orangeriet i Aalborg Zoo. På løbebånd 1 løber Stine Rex. På løbebånd 2 får Stine godt selskab af ultraløberen Peter Torjussen, som skal forsøge at slå Danmarksrekord på løbebånd for mænd. Og på løbebånd 3 kommer der 24 medløbere og støtter Stine og Peter i deres rekordforsøg. Bl.a. medvirker Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som også er ambassadør for patientforeningen Organdonation – ja tak!
Konkurrence, spændene indslag og gæster
I løber af de 24 timer får vi besøg af en række spændende gæster inde i Orangeriet i Aalborg Zoo. Her afholder Organdonation – ja tak! bl.a. vores organkonkurrence, hvor du kan vinde et gavekort fra CRAFT Sportswear på 10.000 kr.
Alle kan deltage i konkurrencen på Facebook, hvor Organdonation – ja tak! løbende bringer opslag med status på rekordforsøget samt små reportager og interview med de spændende gæster som vi får besøg af, heri blandt danskere som har mod taget et livredende organ og sundhedspersonale, som vil fortælle om organdonation.
Har du en personlig historie om organdonation?
Har du haft organdonation tæt inde på livet, så kom med som gæst og fortæl din historie om, hvordan organdonation har ændret eller reddet dit liv. Det kan også være, at du har sagt ”ja” til organdonation på vegne af en pårørende eller at du har mistet en kær, som ikke fik et organ i tide, så kontakt Organdonation – ja tak! ved at sende en mail til os eller ring til os på telefon 30 14 14 14.
Skal din virksomhed være sponsor og medløber?
Vil din virksomhed løbe 1 time med Stine Rex, så kontakt Organdonation – ja tak! på telefon 30 14 14 14 – og bliv sponsor & medløber sammen med Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og en række andre kendte danskere. Udover eksponeringen på vores sponsorvæg får den medarbejder, som løber for jeres virksomhed den eksklusive CRAFT T-shirt og samtidig deltager I i lodtrækningen om et foredrag om organdonation.
Køb den eksklusive T-shirt
Har du lyst til at støtte Organdonation – ja tak’s livsvigtige arbejde, så kan du købe den eksklusive løbe T-shirt som Stine og alle medløberne har på under eventen. T-shirten er doneret af CRAFT Sportswear, som har doneret 100 T-shirts til eventen – og Dybdahl Erhvervstøj, som har påsat tryk på T-shirten.
T-shirten koster 300 kr. og den kan købes her i Organdonation – ja tak’s webshop… (LINK FØLGER SENERE)
Al overskuddet går ubeskåret til patientforeningens arbejde, så vi kan forbedre organdonation for os alle sammen i Danmark og vilkårene for de patienter og deres familier, som rammes af alvorlig kronisk sygdom som, som følge af organsvigt.
Følg med LIVE på TV2 Nord
Du kan også følge Stines rekordforsøg, på TV2 Nord, som sender LIVE alle 24 timer fra eventen i Aalborg Zoo.