MENU

Stine Rex vil slå 24 timers Danmarksrekord og sætte fokus på organdonation

Torsdag 3. juni 2021 vil ultraløberen Stine Rex forsøge, at slå Danmarksrekorden på løbebånd i 24 timer for kvinder. Det sker i samarbejde med patientforeningen Organdonation – ja tak! Sammen vil vi bruge eventen til at få flere danskere til at tage aktivt stilling til organdonation og samle penge ind til foreningens arbejde.

Eventen skulle have været afholdt i december måned 2020, men blev aflyst pga. COVID-19, men nu er vi klar igen til at snøre løbeskoene sammen med Stine Rex og Peter Torjussen og vi håber, at du vil være med – enten ved at deltage i eventen, hvor du kan løbe sammen med Stine og Peter eller ved at dele eventen samt følge den LIVE på TV2 Nord og på Organdonation – ja tak Facebook side.

Løbeeventen og det 24 timers rekordforsøg, starter torsdag 3. juni kl. 12.00 – og kommer til at foregå i Aalborg Zoo. Organdonation – ja tak! er med alle 24 timer, hvor vi hepper på Stine, og sætter fokus på organdonation samt opfordrer danskerne til at tage stilling.

Tre løbebånd, to ultraløbere og 24 medløbere

Stine Rex kommer ikke til at løbe alene i 24 timer – tvært imod. Der opstilles nemlig 3 løbebånd, af Fitness Engros A/S på scenen i Aalborg Zoo. På løbebånd 1 løber Stine Rex. På løbebånd 2 får Stine godt selskab af ultraløberen Peter Torjussen, som skal forsøge at slå Danmarksrekord på løbebånd for mænd. Og på løbebånd 3 kommer der 24 medløbere, som er både kendte og ukendte danskere, som støtter Stine og Peter i deres rekordforsøg. 

Konkurrence, spændene indslag og gæster

I løber af de 24 timer får vi besøg af en række spændende gæster ved scenen i Aalborg Zoo. Her afholder Organdonation – ja tak! bl.a. vores organ-konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort fra CRAFT Sportswear på 10.000 kr.

Alle kan deltage i konkurrencen på Facebook, hvor Organdonation – ja tak! løbende bringer opslag med status på rekordforsøget samt små reportager og interview med de spændende gæster som vi får besøg af, heri blandt danskere som har mod taget et livredende organ og sundhedspersonale, som vil fortælle om organdonation.

Har du en personlig historie om organdonation?

Har du haft organdonation tæt inde på livet, så kom med som gæst og fortæl din historie om, hvordan organdonation har ændret eller reddet dit liv. Det kan også være, at du har sagt ”ja” til organdonation på vegne af en pårørende eller at du har mistet en kær, som ikke fik et organ i tide, så kontakt Organdonation – ja tak! Skriv en mail til os eller ring til os på telefon 30 14 14 14.

Bliv medløber eller virksomhedssponsor

Vil du som privatperson eller vil din virksomhed løbe med, så kontakt Organdonation – ja tak! på telefon 30 14 14 14 og bliv medløber eller virksomhedssponsor – og støt Stine Rex, når hun løber sammen med en række andre kendte danskere.   

Køb den eksklusive støtte T-shirt

Har du lyst til at støtte Organdonation – ja tak’s livsvigtige arbejde, så kan du købe den eksklusive løbe T-shirt som Stine og alle medløberne har på under eventen. T-shirten er doneret af CRAFT Sportswear, som har doneret 100 T-shirts til eventen – og Dybdahl Erhvervstøj, som har påsat tryk på T-shirten.

   

 

T-shirten koster 300 kr. og den kan købes her i Organdonation – ja tak’s webshop fra torsdag 3. juni 2021, men køber du den allerede nu, så forudbestiller du T-shirten, som i første omgang kun sælges ifm. denne event og findes i et begrænset antal. 

Al overskuddet går ubeskåret til patientforeningens arbejde, så vi kan forbedre organdonation for os alle sammen i Danmark og vilkårene for de patienter og deres familier, som rammes af alvorlig kronisk sygdom som, som følge af organsvigt.

Følg med LIVE på TV2 Nord

Du kan også følge Stines rekordforsøg, her på TV2 Nord, som sender LIVE alle 24 timer fra eventen i Aalborg Zoo.