MENU

100.000 flyers i julehandlen opfordrer danskerne til at tage stilling

Patientforeningen Organdonation – ja tak! har med hjælp fra 28 webshops og virksomheder, omdelt 91.000 flyers, som er blevet pakket ved ordrene og sendt ud til de julehandlende danskere. Flyeren opfordrer danskerne til, at vi alle tager stilling til organdonation – uanset om man ønsker at være organdonor eller ej.

Det er vigtigt at vi får langt flere danskere til at tage stilling til organdonation” siger patientforeningens stifter og adm. direktør Lasse Heidelbach – og han for fortsætter… “Alle ved at organdonation redder liv, men det er de færreste, som tænker over, at man efterlader sin familie med en meget svær beslutning på ens vegne, hvis ikke man har taget stilling til organdonation, og man pludselig skulle komme ud for en tragisk hændelse, fordi så er det familien der står tilbage med beslutningen om hvorvidt deres pårørende skal være organdonor eller ej.” 

50% af danskerne skal have taget stilling til organdonation om 3 år

92% af danskerne går ind for organdonation, men kun 24% har registeret deres holdning til organdonation i Donorregistret. Derfor har Organdonation – ja tak! sat et ambitiøst mål om, at 50% af danskerne skal have taget stilling til organdonation ved udgangen af 2023. I spidsen af kampagnen står Organdonation – ja tak’s bestyrelsesformand Mads Peter Veiby, som var med ude og levere flyers til de første virksomheder.

Skal din virksomhed være med?

Sender din virksomhed mange pakker eller breve, og kunne I tænker jer at hjælpe til med dele endnu flere flyers ud, så kan I læse mere og bestil flyers her…

Tak til virksomhederne som hjælper os med at redde liv

En stor tak skal lyde til LaserTryk.dk, der har trykt de 100.000 flyers, og til de 28 webshops og virksomheder, som indtil videre har henvendt sig og hjulpet med at sende 91.000 flyers ud med det livreddende budskab.  

Tak til

  • Luksusbaby
  • MATHSTORE
  • PanzerScreen ApS
  • Andersen Electric A/S
  • Mackabler
  • Barworld.com
  • Unicorn Screen Printing ApS
  • BikerFriend.dk
  • LBD WEB ApS
  • Aalborg Universitet
  • House of Mammashop ApS
  • CarService
  • SweetSpot A/S
  • Trillium
  • Barbecue Masters
  • Anodyne ApS
  • Legehimlen.dk
  • All About You ApS
  • BabyKidz ApS
  • Cph Fashion People
  • Rito ApS
  • Viabella ApS
  • MyStone.dk
  • Nordic Publisher Group ApS
  • Muuht Of Copenhagen
  • ABC Førstehjælp ApS
  • Saphe
  • Surf & Ski

 

Vi glæder os til at måle effekten

I starten af det nye år glæder vi os til at måle effekten og reportere om den samlede indsats. Her får vi udtræk fra donorregistret, så vi kan se hvor stor en forskel vores fælles indsats har gjort og vender tilbage med en opdatering.

Indtil da, så ønsker vi alle en god jul og et godt nyt år.
Organdonation – ja tak!