FÆLLESSKAB & STØTTETILBUD TIL UNGE MED ORGANSVIGT
Er du ung og lever med organsvigt eller er transplanteret, så bliv en del af patientforeningen Organdonation – ja tak’s ungegruppe. I ungegruppen kan du møde andre ligesindede unge, som er transplanteret, står på venteliste eller lever med organsvigt – og blive en del af vores stærke fællesskab.
Her på siden har vi samlet alle foreningens tilbud til dig og andre unge med organsvigt.
STØTTETILBUD
Med et Ungdomsmedlemskab i Organdonation – ja tak! får du adgang til foreningens ungenetværk. Du kan også benytte dig gratis af foreningens støttetilbud til unge, som fx. samtaletilbud og rådgivning, du kan søge legater eller komme gratis med på foreningens årlige Unge Weekend.
MØD ORGANDONATIONS - JA TAK'S UNGEKOORDINATORER
På skift inviterer de unge med organsvigt og unge transplanterede med til sjove, spænde og hyggelig arrangementer over hele landet.
Marie Gry Larsen
Ungekoordinator | København
Tinemarie Elverskov
Ungekoordinator | Århus
Stine Sørensen
Ungekoordinator | Odense
Rasmus Hyldal Sørensen
Ungekoordinator | Aalborg
EVENTS FOR UNGE MED ORGANSVIGT & UNGE TRANSPLANTEREDE
Hvert år afholder Organdonation – ja tak! events, hvor vi samler unge med organsvigt og unge som er transplanteret. Har du lyst til at møde andre ligesindede unge, så deltag i foreningens events og blive en del af vores stærke ungefællesskab.
Festival
Hvert sommer stiller patientforeningen Organdonation – ja tak! med et hold frivillige på både Tinderbox og NorthSide Festival, som arbejder i den gode sags tjeneste og rejser midler til foreningens arbejde. Her tager både unge og voksne 1-2 vagter – og som tak for hjælpen kvitterer vi med et partout armbånd, som har en værdi à 2.495 kr. og giver gratis adgang til festivalen og drikkevarer til halv pris.
Her tilbyder vi de unge, i foreningens ungegruppe, hvor helbredet tillader det, at tage afsted sammen og få nogle fantastisk dage på festival med sommer, sol og fede koncerter.
Er du interesseret i være frivillig og komme med på festival, sammen med andre unge med organsvigt, så følg med i Organdonation – ja tak’s netværksgruppe for unge på Facebook.
Organdonationsløbet
Hvert år afholder patientforeningen Organdonation – ja tak! Organdonationsløbet, hvor vi løber sammen med hele Danmark for at sætte fokus på organdonation. Her inviterer vi også foreningens ungegruppe med til løbet, hvor vi har reserveret borde til de unge, som efter løbet kan hygge sig sammen og nyde fællesskabet, sommer og lækker mad.
Er der stemning for det, så mødes ungegruppen igen om aftenen, hvor de går ud og spiser sammen.
Vil du med til Organdonationsløbet, og deltage i løbet og møde andre unge med organsvigt og unge transplanterede, så følg med i Organdonation – ja tak’s netværksgruppe for unge på Facebook.
Events i hele landet
I løbet af året arrangere Organdonation – ja tak’s ungeambassadører events i Aalborg, Århus, Odense & København. Her mødes unge med organsvigt og unge transplanterede og spiser sammen eller tager ud og har det sjovt sammen.
Og en gang i kvartalet inviterer Organdonation – ja tak’s coach & sorgvejleder på online møde med fællesspisning, hvor unge med organsvigt og unge transplanterede mødes fra hele landet og spiser sammen, hygger og taler om løst og fast.
Er du interesseret i at mødes med andre unge med organsvigt, så hold øje med patientforeningens tilbud til unge, så følg med i Organdonation – ja tak’s netværksgruppe for unge på Facebook.
Fællesskab for unge med organsvigt & unge transplanterede
Du kan holde dig opdateret og tilmelde dig Organdonation – ja tak’s events for unge i foreningens netværksgruppe på Facebook: “Fællesskab for unge med organsvigt & unge transplanterede”, hvor vi deler opslag med de forskellige begivenheder og events for unge.
MØD NOGLE AF DE UNGE
Herunder kan du møde nogle af de unge med organsvigt, som har været med på Organdonation – ja tak’s Unge Weekend og høre hvad de synes om fællesskabet.
Annemette Runager
Ung med organsvigt
I denne video kan du møde Annemette, som lever med organsvigt – og som fortæller, hvad hun har fået ud af at være med på Organdonation – ja tak’s Unge Weekend 2023.
Magnus Bo Nielsen
Nyresyg og i dialyse – venter på et nyt organ.
Hør hvad Magnus fik ud af at være med på Unge Weekend 2023 og hvad fællesskabet betød for ham og hvorfor det var ganske særligt.
Francisca fik nye venner og flyttet grænser
Nyresyg og i dialyse – venter på et nyt organ.
I denne video kan du møde Francisca, som er nyresyg – og som fortæller, hvordan hun oplevede at være med på Organdonation – ja tak’s Unge Weekend 2023.
Ungdomsmedlemskab kun 200 kr./år
For at kunne nyde godt af Organdonation – ja tak’s støttetilbud til unge med organsvigt og deltage gratis i foreningens aktiviteter, skal du have et aktivt Ungdomsmedlemskab i patientforeningen.