MENU

Se dokumentaren “En nyre fra far”

Patientforeningen Organdonation – ja tak! støtter familier, hvor børn, unge og voksne rammes af langvarig og livstruende sygdom, som følge af organsvigt. Vi støtter patienter og de pårørende  med alt fra rådgivning og samtaleforløb til Familiecamps, legater og netværksgrupper, hvor ligesindede patienter og pårørende kan mødes og støtte hinanden.
 

3 år med organsvigt

I dokumentarserien “En nyre fra far” møder vi Lukas, der er født med en klap i urinrøret. Det har bevirket, at han nyrer ikke virker og at han i sidste ende skal have en ny nyre, hvis han skal overleve. I 3 år lever familien med organsvigt og utallige indlæggelser, imens de venter på, at Lukas bliver stor nok til at kunne modtage en nyre fra sin far Alex, som familien finder ud af er et match. Familien tæller udover Lukas og Alex også storebror Liam og børnenes mor Mona.
 

Støtte i en svær tid

Patientforeningen Organdonation – ja tak! har fulgt familien gennem den svære tid, og har blandt andet støttet med samtaleforløb, hvilket har hjulpet familien med at beholde håbet og finde motivationen i en presset hverdag, hvor sygdommen dikterer familiens liv, som er sat på pause. Vi har også støttet familien med en “God bedring kuffert“, efter transplantationen, hvor der var gaver til både Lukes og hans storebror Liam, som også har været med på foreningens Familiecamp alene sammen med sin Mor og mormor, da familien igen blev splittet, fordi Lukas skulle akutindlægges. Her tog far Alex turen på hospitalet alene sammen med Lukas, så resten af familien kunne komme med på Familiecamp og få fri fra den hårde og barske hverdag.

“En nyre fra far”

Se dokumentarserien “En nyre fra far” her på TV2 Play…

Tak til familien 

Organdonation – ja tak! takker Mona og Aleks for at stå frem og give et sjældent indblik i, hvordan svær, langvarig og livstruende sygdom påvirker hverdagen og livet for familier, hvor mor, far, søster eller bror rammes af organsvigt. En tak skal også lyde til StoryPark Media, som har stået for produktionen af dokumentaren – vi er glad for at serien blev en realitet og for at vi kunne formidle kontakten til familien.