MENU

Nyt navn – samme stærke forening

Navneskift var en af de ting som var på dagordenene onsdag 26. marts 2025, da patientforeningen Organdonation – ja tak! afholdt Generalforsamling 2025 i Bagsværd hos bilmuseet Haaning Collection.

Foreningens nye navn bliver ❤️ Organdonationsforeningen!

Navneskiftet kommer efter nøje overvejelser, og har været oppe at vende flere gange gennem de sneste mange år. Et af hovedargumenterne for at skifte navn har været, at det er vigtigt at man i fremtiden kan udlede af navnet, at vi er en patientforening.

Som I kan se på det nye logo, så beholder vi foreningens nuværende bomærke (hjertet) som en del af logoet med navnetræk. Dette for at bevare genkendeligheden og kendskabet til det stærke brand, Organdonation – ja tak, som vi har opbygget gennem snart 10 år.

Vi vil også fortsat bruge Organdonation – ja tak! som payoff og slogan på foreningens merchandise og i andre sammenhænge, når det giver mening.

Det nye navn og logo vil blive udskiftet løbende gennem 2025, som også er det år foreningen har 10 års jubilæum.

Vi håber, at I synes om vores nye logo – vi er stadig den samme agile forening med masser af energi, ambitiøse mål, støttetilbud til børn, unge og voksne med organsvigt og transplanterede – og vi bliver naturligvis ved med at sætte organdonation på dagordenen i Danmark.

TAK til alle medlemmer som deltog på Generalforsamlingen – og som var med til at stemme for de nye vedtægtsændringer og herunder det nye navn.

Også tak til Haaning Collection for lån af de flotte lokaler – museet er virkelig flot og bestemt et besøg værd.