BREAKING: Drone leverer donororgan i USA

For få timer siden blev det første donororgan i verden leveret med en drone. Hurtig levering er altafgørende, når man skal transplantere et donororgan, da organet langsomt går til i den tid det befinder sig uden for kroppen. I dag er  transporten af donororganer meget omkostningsfuld. Det kræver at et fly eller en helikopter går i luften sammen med et team af specialister, som først skal mobiliseres – inden transporten kan gå i gang. I fremtiden vil droner kunne stå for transporten – de kan flyve uden varsel og det koster langt mindre.

Dronen transporterede donororganet 4,2 kilometer mellem 2 hospitaler i Baltimore, Maryland – og turen tog 10 minutter. Dr. Joseph Scalea, som foretog transplantationen fortæller, at projektet har været undervejs i 3 år – og at det er blevet til i samarbejde med Baltimores politi og brandvæsen samt The University of Maryland og dronepiloter, som har udviklet dronen og planlagt turen. Tophastigheden på dronen er 36 km/t, hvilket er langt fra hurtigt nok, da et organ ofte skal transporteres flere hundrede eller tusinde kilometer. I fremtiden vil man derfor skulle anvende hurtigere droner, som kan flyve over 300 km/t, således at dronen kan levere donororganet hurtigst muligt.

Dr. Joseph Scalea er overbevist om, at vi i fremtiden kommer til at se droner levere donororganerne, fordi det for det første er billigere end den konventionelle tranport, der bruges til at tranportere organer med i dag, og for det andet fordi det er hurtigere, hvilket betyder at kvaliteten af organet øges – og det er i sidste afgørende for at man kan redde liv. Donororganet, som blev leveret var en nyre og den 44 årige kvinde, som har modtaget organet, har det godt. Hun havde været i dialysepatient i 8 år inden transplantationen.

VIDEO: Se reportagen fra CNN her på Facebook.

Foto: CNN