Oplysning om organdonation med aktivt fravalg
Patientforeningen Organdonation – ja tak! har erfaret, at der mangler viden om organdonation med aktivt fravalg i Danmark.
På denne side har vi derfor samlet fakta, studier, meningsmålinger og udtalelser om organdonation med aktivt fravalg. Målet er at skabe en mere nuanceret organdonationsdebat i Danmark.
Redder LIV
Organdonation med aktivt fravalg, fra myndighedsalderen, får flere til at tage aktivt stilling til organdonation, hvilket redder LIV.
Det sidste ord
Ved indførelsen af organdonation med aktivt fravalg er det fortsat dine pårørende der har det sidste ord, hvis du ikke selv har taget stilling.
Flertal
Et stort flertal af danskerne mener, at vi også bør indføre organdonation med aktivt fravalg i Danmark.
Danskerne går ind for organdonation
I Danmark går 92% af danskerne ind for organdonation. Det står i skærende kontrast til de kun 26% af danskerne over 15 år, som har registreret deres holdning til organdonation i donorregistret. Det er derfor på tide, at vi også i Danmark får en organdonationsmodel, som afspejler befolkningens holdning til organdonation.
Registrerede i donorregistret
1.290.605 danskere har registreret deres holdning til organdonation i donorregistret. Det lyder af mange, men det er faktisk kun hver fjerde dansker over 15 år, som har registreret deres holdning til organdonation i donorregistret.
Offentlig holdning til organdonation
Et stort flertal af danskerne går ind for organdonation. Hele 91,9% af danskerne tilkendegiver, at de er positive eller meget positive over for organdonation, imens 85,0% af danskerne er villige til at donere deres organer.
Kilde: Dansk Center for Organdonation, Sundhedsstyrelsen & Københavns Universitet.
Kristine Lykke Roed ventede på en ny nyre i 7 år og 7 måneder: Kan organdonation ikke være noget, vi i udgangspunktet giver til hinanden?
“I Danmark er vi låst fast i et syn, der betragter formodet samtykke som et indgreb i den enkeltes frihed, liv og krop. Vi ser det som tvungen organdonation.“
“Vi kunne også vælge at betragte formodet samtykke fra en anden vinkel… som noget, der bliver givet til os allesammen. Noget, vi giver til hinanden.“
– Kristine Lykke Roed
Kristine Lykke Roed ventede på en ny nyre i 7 år og 7 måneder: Kan organdonation ikke være noget, vi i udgangspunktet giver til hinanden?
“I Danmark er vi låst fast i et syn, der betragter formodet samtykke som et indgreb i den enkeltes frihed, liv og krop. Vi ser det som tvungen organdonation.“
“Vi kunne også vælge at betragte formodet samtykke fra en anden vinkel… som noget, der bliver givet til os allesammen. Noget, vi giver til hinanden.“
– Kristine Lykke Roed
Manglende viden har ført til fordomme og misforståelser om organdonation med aktivt fravalg
I Danmark er det en udbredt misforståelse, at indførelsen af organdonation med aktivt fravalg medfører, at borgerne tvinges til at være organdonorer – sandheden er nemlig, at modellen er med til at sikre, at borgernes holdning til organdonation i højere grad respekteres.
Soft opt-out model
I England, og langt de fleste andre lande, hvor man har indført organdonation med aktivt fravalg, indfører man en “soft opt-out” model som sikrer, at familien har det sidste ord, hvis deres pårørende ikke selv har taget aktivt stilling til organdonation.
Sådan fungerer det også i Danmark i dag… På et intensivafsnit vil der derfor, teknisk set, ingen forskel være på de to modeller. Til gengæld er fordelene ved organdonation med aktivt fravalg, at modellen er med til at skærpe borgernes opmærksomhed på organdonation. Den får flere borgere til at registrere deres holdning til organdonation i Donorregistret – og dermed opnår vi i højere grad vished om den enkelte borgers ønske ift. organdonation, hvilket i sidste ende redder liv.
Modellen gør det også lettere for de pårørende og for sundhedspersonalet, at tage snakken om organdonation – og situationen lettere for de efterladte, som oftere siger “ja” til organdonation, når deres afdøde pårørende ikke har tilkendegivet sin holdning til organdonation.
Oplysningskampagne fra England
I England indførte de organdonation med aktivt fravalg 20. maj 2021.
Oplysningskampagne fra Holland
I Holland indførte de organdonation med aktivt fravalg 1. juli 2020.
25 lande i Europa har indført organdonation med aktivt fravalg
Senest har Schweitz, Frankrig, Island, England, Skotland og Holland indført organdonation med aktivt fravalg. Det er tydeligt at se, at de lande i Europa og Norden, som har indført organdonation med aktivt fravalg, har en højere donorrate.
I en lang række europæiske lande har man besluttet, at man vil organdonation og at det er normalt, at man automatisk er organdonor, når man fylder 18 år – med mindre man melder sig fra.
Det er en solidarisk tanke, som giver god mening, særligt fordi et stort flertal i befolkningerne tilkendegiver, at de synes at organdonation er en god idé – og fordi størstedelen gerne selv vil modtage et organ, hvis de skulle blive syge i morgen.
Det er bemærkelsesværdigt, at de lande, som har den højeste donorrate stort set alle har indført organdonation med aktivt fravalg. I disse lande har indgået en social kontrakt, og besluttet at man i udgangspunktet vil hjælpe hinanden, hvilket smitter af på donorraten og i sidste ende redder liv.
Det Etiske Råds nye udtalelse om organdonation tager ikke udgangspunkt i en ``blød`` variant af aktivt fravalg
Organdonation – ja tak! rejser kritik af Det Etiske Råds nye “Udtalelse om organdonation”, fordi rådets anbefalinger hviler på et faktuelt forkert grundlag, hvilket fører til en uberettiget bekymring om, at borgerne mister deres selvbestemmelsesret. Læs kritikken herunder…
RÅDET UDTALER I SINE ANBEFALINGER PUNKT 1
Vi skal beholde aktivt tilvalg, fordi vi dermed respekterer Sundhedslovens bærende principper om respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse.
KRITIK AF RÅDETS PUNKT 1
Rådet tager ikke udgangspunkt i en ”blød” organdonationsmodel med aktivt fravalg.
Rådets bekymring og udsagn om, at borgerne ved, indførelsen af aktivt fravalg, vil miste deres selvbestemmelse, er derfor uberettiget.
Faktum er, at Sundhedslovens bærende principper respekteres fuldt ud, ved indførelsen af en “blød” variant af aktivt fravalg. Er en pårørende afdøds holdning til organdonation ukendt, så har familien det sidste ord – nøjagtigt som det er tilfældet i dag.
Udsagn om vi vi tinges til at blive organdonor og at vi bliver statens ejendom, har intet med virkeligheden at gøre.
RÅDET UDTALER I SINE ANBEFALINGER PUNKT 2
Baseret på internationale erfaringer og viden om dansk donationspraksis, og danskernes holdninger til donation, er det tvivlsomt, at aktivt fravalg vil føre til en betydelig forøgelse af antallet af donorer.
KRITIK AF RÅDETS PUNKT 2
Rådet har ikke konsulteret udenlandske eksperter, men baserer holdning på præmis om, at det ikke findes entydig evidens.
Høring på Christiansborg, med eksperter fra England og Island, konkluderer at en ”blød” organdonationsmodel med
aktivt fravalg redder LIV.
De udenlandske eksperter konkludere endvidere, at aktivt fravalg får flere familier til at sige “Ja” til organdonation, i de tilfælde, hvor en afdød pårørendes holdning til organdonation er ukendt – og at samtalen om organdonation bliver lettere for både de pårørende og sundhedspersonalet.
RÅDET UDTALER I SINE ANBEFALINGER PUNKT 3
Vi risikerer at svække den høje og altafgørende folkelige tillid til donationssystemet og generelle støtte til donationssagen.
KRITIK AF RÅDETS PUNKT 3
Det er meget usandsynligt, at den høje tillid til donationssystemet og støtten til donationssagen vil svækkes, fordi et stor flertal af danskerne mener, at vi også bør indfører aktivt fravalg i Danmark.
I England har man ikke set, at indførelsen af aktivt fravalg har ført til mistillid i befolkningen. Tvært i mod har modellen ført til en øget opmærksomhed på organdonation og det har fået yderligere 11% af befolkningen til at registrerer deres holdning til organdonation i Donorregisteret på kun 2 år. Her er det værd at næne, at udviklingen I andelen af ” Ja” og “Nej” sigere er uforandret.
Formand Leif Vestergaard Petersen, udtaler i Deadline på DR2, 30. januar 2023, at rådet ikke har nogen videnskabelig evidens for, at aktivt fravalg vil svække tilliden/opbakningen til organdonation. Det er med andre ord rådets antagelse.
Sophie Løhde
Politiker for Venstre (V) | Sundhedsminister
Sophie mener, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at redde liv i Danmark.
Spørgsmålet om vi også skal indføre formodet samtykke i Danmark er på ingen måde et klassisk politisk spørgsmål. Derfor har politikerne gennem årene stillet spørgsmålet videre til Det Etiske Råd. Senest i 2016, hvor daværende Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bad Det Etiske Råd om at drøfte spørgsmålet igen, da hun mener, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at redde liv i Danmark.
Stemmefordeling i Det Etiske Råd
I 2017 var 3 for og 14 imod
I 2008 var 7 for og 9 imod
På 9 år er opbakningen faldet fra 44% til kun 18%. Udviklingen i Det Etiske Råd går hermed stik imod samfundsudviklingen, hvor danskerne bliver mere pro organdonation og mere pro organdonation med aktivt fravalg.
Gorm Greisen
Læge og professor, tidl. formand for Det Etiske Råd
Gorm Greisen er imod indførelsen af organdonation med aktivt fravalg.
Efter Det Etiske Råd i 2017 havde besluttet ikke at anbefale indførelsen af organdonation med aktivt fravalg, udtaler daveærende formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen, sig i 2018 til DR, hvor han udtalte: “Det kan jo blive sådan, hvis vi indfører denne ordning, at nogen af de mennesker som dør, og hvor deres organer bliver taget, de var i virkeligheden i modet det. Hvad er det for en stat vi vil have? Er det sådan at vi i virkeligheden, eller vores døde kroppe, er statens ejendom.“
Morten Bangsgaard
Medlem af Det Etiske Råd, Stud. teol., tidl. generalsekretær og tidl. adm. direktør.
Morten er imod indførelsen af organdonation med aktivt fravalg.
Morten Bangsgaard udtaler til journaliststuderende i 2021, i en video som er offentliggjort på YouTube: ”Min bekymring vil være, at der er nogen som ikke får taget stilling – man kan sig i tide – og dermed, inderst inde, i udgangspunktet ikke ønsker at være organdonor, men fordi der er indført formodet samtykke er tvunget til det.”
Anne-Marie Axø Gerdes
Tidl. formand for Det Etiske Råd, overlæge og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet.
Anne-Marie Axø Gerdes er for indførelsen af organdonation med aktivt fravalg.
Et mindretal af Det Etiske Råds medlemmer, herunder Anne-Marie Gerdes, Henrik Gade Jensen og Thomas Søbirk Petersen mener, at man bør indføre aktivt fravalg (sådan at man aktivt skal fravælge at donere organer) til organtransplantation i Danmark, idet dette må forventes at føre til betydeligt flere transplantationer, end tilfældet er i dag.
Medlemmerne mener ikke, at en ordning med formodet samtykke krænker borgernes autonomi, hvis enhver gives mulighed for at framelde sig som organdonor og oplyses tilstrækkeligt om denne mulighed.
Et stort flertal af danskerne mener, at vi også skal indføre automatisk organdonation i Danmark
Det viser både store og repræsentative meningsmålinger, foretaget gennem de seneste år i Danmark. Mød nogle af danskerne her og hør deres argumenter.
Hør hvad danskerne mener på gaden i København.
Hør hvad danskerne mener på gaden i Århus.
Hør hvad danskerne mener på gaden i Aalborg.
Flertal af danskerne mener, at vi også skal indføre automatisk organdonation i Danmark
Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken & TV 2, gennemført 8.-9. feb. 2021.
Kun hver 4. dansker mener, at vi skal beholde det nuværende donorsystem, hvor man aktivt skal tage stilling til organdonation, imens 3 ud af 4 danskere mener, at vi også bør indføre en ny organdonationsmodel, hvor man i udgangspunktet er organdonor, fra man fylder 18 år. Ønsker man ikke at være organdonor skal man i stedet melde sig fra.
Kilde: Politiken 27. marts 2021 – bragt i sektionen LØRDAGSLIV.
Bjarne Laustsen
Politiker for Socialdemokratiet (S) | Medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Forsvarsudvalget. | Uddannelse: Maskinarbejder | Født 1953
Bjarne mener, at organdonation med aktivt fravalg er en god idé – og han er ikke i tvivl om, at folk nok skal få sig meldt fra, hvis ikke de ønsker at være organdonorer.
Liselott Blixt
Politiker for Dansk Folkeparti (DF) | Sundheds- og psykiatriordfører | Tidl. Formand for Sundheds- og Ældreudvalget | Uddannelse: Social- og sundhedsassistent | Født 1965
Lislott er imod formodet samtykke. Hun stoler ikke på systemet og mener, at vi bliver statens ejendom, når vi dør, hvis vi indfører organdonation med aktivt fravalg.
63 % af det nuværende Folketing er for at indføre aktivt fravalg i Danmark
Det viser svarerne fra politikerne i kandidattesten foretaget af Altinget.dk ifm. folketingsvalget i 2022.
Lotte Rod
Politiker for Radikale Venstre (B) | Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget | Tidl. Næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget | Uddannelse: Statskundskab | Født 1985
Radikale Venstre er for formodet samtykke. Lotte mener, at hvis vi alle sammen automatisk bliver organdonorer, så vil vi kunne hjælpe hinanden mest effektivt og i sidste ende redde flere liv.
Flemming Møller Mortensen
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet (S) | Tidl. sundhedsordfører | Tidl. formand for Kulturudvalget og Sundhedsudvalget. | Uddannelse: Sygeplejerske | Født 1963
I 2018 udtalte Flemming Møller Mortensen, at Socialdemokratiet er utålmodige og samtidig eftertænksomme ift. om vi skal indføre organdonation med aktivt fravalg i Danmark. Under førstebehandlingen af borgerforslaget, “Automatisk organdonor fra man fylder 18 år” ,forslog han derfor, at den siddende regering hurtigst muligt skulle belyse de etiske og faglige problemstillinger, så Folketinget i fremtiden vil kunne træffe beslutning på et oplyst grundlag.
Ellen Trane Nørby
Politiker for Venstre (V) | Sundhedsminister | Tidl. Minister for børn, undervisning og ligestilling, Tidl. Politisk ordfører for Venstre | Uddannelse: Cand. Mag. i Kunsthistorie | Født 1980
Ellen Trane Nørby giver ikke udtryk for om Venstre er for eller imod, men udtaler at de kommer til at diskutere om vi skal indføre formodet samtykke i Danmark.
Størstedelen af de studier, der findes på området konkluderer, at aktivt fravalg giver flere organer til transplantation
Her er det væsentligt at nævne, at de studier som måler på flest faktorer og variabler og dermed har den højst kvalitet, i overvejende grad konkluderer, at lande med aktivt fravalg klarer sig bedre end lande med aktivt tilvalg. Det samme konkluderer re-view studierne, som ser på og sammenligner de foreliggende enkeltstudier på området.
Omfattende studie konkluderer, at formodet samtykke redder liv
Et omfattende studie fra 2014, der sammenligner 48 lande over en periode på 13 år, og som kontrollerer for et væld af baggrundsvariabler, når frem til at lande med aktivt fravalg (formodet samtykke) generelt har flere organer til rådighed end lande med aktivt tilvalg (informeret samtykke).
Download PDF
Re-view studie bekræfter, at aktivt fravalg påvirker donorraten positivt
Et review-studie fra 2009, der afrapporterer alle relevante studier på området, konkluderer ligeledes, at lande med aktivt fravalg (formodet samtykke) klarer sig bedre målt på antallet af organer til rådighed. De foreliggende resultater viser, at aktivt fravalg er forbundet med en øget donorrate, selv når der kontrolleres for forskellige faktorer. Kombineres formodet samtykke med oplysningsarbejde, en målrettet indsats på hospitalerne og politisk velvilje, så får man den højest mulige donorrate.
Download PDF
Organdonation – og behovet for en ny model
Bogen er skrevet af Andreas Albertsen, PhD, Lektor – Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Bogen er et resultat af blandt andet forfatterens postdoc-studier, som tager afsæt i manglen på organdonorer i Danmark, hvor der hvert år er adskillige patienter, som dør, mens de venter på at modtage et organ. Samtidig har kun omkring hver fjerde voksne dansker registreret sin stillingtagen i donorregistret.
Formålet med bogen er at kvalificere debatten om en løsning på problemet. Bogen beskæftiger sig blandt andet med de etiske implikationer, der vil ligge i at bevæge sig fra den nuværende danske model med informeret samtykke til en ”opt-out-model” med formodet samtykke (aktivt fravalg), som man i de senere år har indført i blandt andet Storbritannien og Holland. Der er også et kapitel om de pårørendes rolle.
Forfatteren giver dermed modspil til både Det Etiske Råd og Folketinget, der flere gange har afvist modellen. Det er den første bog på dansk, der giver en systematisk etisk diskussion af, hvordan vi kan få flere borgere til at donere deres organer.
Formanden for Det Etiske Råd, ledende overlæge og professor Anne-Marie Axø Gerdes, roser bogen i en anmeldelse her i ugeskriftet Kristelig Lægeforening:
”Bogen udfolder de forskellige samtykkemodeller nuanceret og reflekterende, og forfatteren foreslår, at informeret samtykke kaldes aktivt tilvalg, mens formodet samtykke kaldes aktivt fravalg. Der er et kapitel om prioritetsregler, som f.eks. omfatter, at registrerede organdonorer kommer forrest på ventelisten, hvis de selv får brug for organtransplantation. Dette er langt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro,” skriver Anne-Marie Axø Gerdes og konkluderer senere:
”Forfatteren leder læseren gennem disse vanskelige emner og argumenterer for, at aktivt fravalg er den model, der bedst tilgodeser de mange etiske og samfundsmæssige dilemmaer.”
Andreas Brøgger Albertsen
PhD, Lektor – Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet | Forfatter til bogen: Organdonation – og behovet for en ny model | Forskning: Sundhed & sygdom, Medicinsk etik | 3 årigt projekt om etikken ved organdonation | Uddannelse: PhD i statskundskab | Født 1985
Andreas mener, at vi bør indføre organdonation med aktivt fravalg i Danmark, fordi internationale studier netop viser, at de lande som har indført aktivt fravalg typisk klarer sig bedre.
Der kan ikke være tale om tvang: Hvis man vender vores aftalemodel om – og vi oplyser alle om, at man automatisk er organdonor, når man fylder 18 år – så har alle frihed til at vælge sig fra som organdonor – og dermed er ingen tvunget til at være organdonor.
Organdonation uden tilsagn forekommer i dag: Har man ikke aktivt registeret sin holdning til organdonation i donorregistret, hvilket kun 26% af danskerne har gjort, betyder det, at familien skal træffe beslutning om, hvorvidt deres pårørende, som er blevet erklæret hjernedød, skal være organdonor eller ej. Her sker det uden tvivl, at nogen bliver organdonorer imod deres vilje eller også sker det modsatte, at de ikke bliver organdonor selv om de ønskede at redde liv.
Organdonation med aktivt fravalg giver flere aktive tilsagn: I Wales indførte man organdonation med aktivt fravalg 1. december 2015. Siden indførelsen har man oplevet en markant stigning i antallet af tilmeldinger i donorregistret.
LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor er automatisk organdonation en god idé
LÆS OGSÅ: Skuffende DCO-rapport om ny model for organdonation