I Danmark er der lige nu over 400 børn, unge og voksne, som venter på det ene eller det andet organ. Enten fordi man er født med en defekt, eller fordi man har haft kræft og fået kemo, eller fordi man har en autoimmun sygdom, en betændelse, en forgiftning – eller er kommet ud for en ulykke.

Inden jeg selv blev syg, havde jeg, lige som de fleste danskere, ikke skænket organdonation megen tanke – og jeg havde lige som størstedelen af danskerne heller ikke taget stilling til organdonation. Og som de fleste, havde jeg heller aldrig nogensinde troet, at der skulle være noget indeni mig der pludseligt ikke virkede. Denne mangel på fokus og opmærksomhed er et stort samfundsproblem, som berører os alle, fordi ingen kan sige sig fri for pludseligt, at blive alvorligt syg og alle kan få brug for et nyt organ i morgen – også selv om man har levet og spist sundt – det er jeg et levende bevis på.

Netop derfor er det vigtigt for mig, at være ambassadør for Organdonation – ja tak. Jeg er glad for at kunne være med til at sætte organdonation på dagsordenen, så vi kan forbedre forholdene for de hundredevis af danskere og deres familier, som venter på et nyt organ. De tilhører en overset patientgruppe, som vi skal have gjort opmærksom på, så de kan få den støtte de har behov for og krav på. Gør som jeg… støt Organdonation – ja tak – sammen kan vi redde liv og forbedre organdonation for os alle sammen i Danmark.

Da jeg var 19 år, blev jeg ramt af organsvigt og kom på ventelisten til et nyt organ. Her oplevede jeg og min familie, at vi var alene med sygdommen. Jeg fik ingen hjælp økonomisk eller  mentalt fra samfundet. Jeg havde ikke et sted, hvor jeg kunne gå hen og få hjælp, ingen forståelse, aflastning eller sparring. Det samme gjaldt mine forældre. Vi måtte klare det selv, og på egen hånd finde en vej gennem sygdommen og den afmagt den medførte.

Jeg ved derfor om nogen, hvor vigtigt Organdonation – ja tak’s arbejde er. Patientforeningen kæmper ikke kun for at fremme organdonation for os alle sammen i Danmark, men også for at fremme vilkårene og livskvaliteten for de danskere, der venter på et organ eller har gennemgået en organtransplantation. De skaber fællesskaber og samhørighed for transplanterede og pårørende, de støtter med coaching og sorgvejledning, uddeler legater og giver oplevelser til børn, unge og familier, som er syge og venter i uvished på et livreddende organ. Det er fuldstændig uvurderlige tilbud, som jeg i den grad ville have ønsket, eksisterede dengang jeg ventede på et nyt hjerte og følte mig ensom og magtesløs i sorgen og sygdommen.

Jeg er derfor sindssyg glad for at være ambassadør for patientforeningen Organdonation – ja tak! Jeg glæder mig til at hjælpe dem med deres afsindigt vigtige og afgørende arbejde, så vi sammen kan forbedre organdonation i Danmark og støtte de familier der venter på et nyt organ.

KH
Line

I Danmark lever 1.000 vis af familier med organsvigt, og ca. 450 danskere står hvert år på ventelisten til et nyt organ. Organsvigt kan ramme os alle og er en alvorlig kritisk tilstand, der ikke skelner mellem børn, unge, voksne, køn eller status. Det måtte jeg selv erfare, da min mor pludselig blev ramt af en alvorlig nyresygdom, som satte hende på venteliste til en organtransplantation. Jeg mindes, hvordan vores liv blev sat på pause, og hvordan det ændrede sig fra det ene sekund til det andet. Som pårørende til en med organsvigt ved jeg netop, hvor meget disse patienter og familier gennemgår. De oplever en turbulent tid i deres liv… hverdagen fyldes med uvished og frygt samtidig med at deres frihed begrænses og livskvaliteten forringes mærkbart. Sådan er det, når ens kære bliver sat i denne umenneskelige og livstruende situation. Disse familier har derfor et stort behov for støtte og rådgivning og for at nogen taler deres sag og kæmper for at forbedre livskvaliteten for dem og deres pårørende, som ikke selv har overskuddet og kræfterne til at gøre det.

Organdonation – ja tak! arbejder for at forbedre organdonation for os alle sammen i Danmark og vilkårene for disse patienter – og jeg er derfor stolt over at være ambassadør for patientforeningen. Jeg håber, at jeg kan bidrage til, at vi får sat organdonation endnu mere på dagsordenen i Danmark, og at jeg kan være med til at få flere til at reflektere over deres eget liv og indse, at livet ikke kan tages for givet – og at det derfor er vigtigt, at vi alle tager stilling til organdonation og til hvad der skal ske med os, den dag vi ikke er her mere.

Kærlig hilsen
Manu  Sareen

Jeg har, siden jeg var 18 år været bloddonor. Derfor lå det ganske naturligt for mig at følge den helt til dørs, da der på hospitalet lå en lille folder om organdonation. Jeg udfyldte det lille donorkort, som jeg fra da af altid havde hos mig. Men hvad nu hvis det blev væk, den dag jeg skulle herfra? Hvad nu hvis min familie gemte det, fordi de var imod donation? Den bekymring er væk i dag, for jeg har taget stilling digitalt, og dermed er det offentligt tilgængeligt, hvad de må og ikke må, når jeg skal herfra. Jeg har valgt, de må tage det hele. For jeg har ikke brug for det længere. Det er en snak, jeg har haft med mine børn og de bryder sig ikke om tanken. Men hvem gør det? Det er da ikke noget rart emne at tage op over aftensmaden, men ikke desto mindre livsvigtigt.

At melde sig som donor, er en personlig ting, som vi skal have styr på, inden vi skal herfra. For det er da okay at sige nej. Men som det ser ud i dag, har de færreste taget stilling til organdonation. Alle i min omgangskreds siger, når jeg spørger, om de vil modtage et organ, “ja-tak”, og jeg er af den overbevisning, at hvis du vil ha’ – må du også give.

Alvoren omkring organdonation stødte jeg på for 15 år siden, da min mor blev alvorligt nyresyg. Hun var i forskellige former for dialyse, men det gik alvorligt ned ad bakke, og vi håbede at der ville komme en organdonor, som ville give min mor hendes liv tilbage – og give hende chancen for at se sine børnebørn blive teenagere, måske endda voksne. En aften i februar for 9 år siden, fik hun et opkald fra hospitalet, som ændrede hendes liv. Der var en nyre til hende. Det var med meget blandede følelser vi modtog beskeden, for det betød jo, at et andet menneske havde mistet livet. Men at det menneske havde taget stilling til organdonation, reddede min mors liv. Vi er stadig evigt taknemmelige for, at vedkommende havde gjort sig de tanker om organdonation og rent faktisk brugt det minut det tager at melde sig som donor. Så da jeg så Organdonation – ja tak´s forslag om, at man automatisk er donor fra man er 18 år, blev jeg så glad. Glad fordi det vil nedbringe ventetiden for de børn og voksne, som i dag venter på et organ for at kunne få deres liv tilbage. Jeg har mødt mennesker, som mener det er bondefangeri, men de glemmer, at det ikke er tvang. Det handler om at tage stilling, og når det gælder dét at sige nej, skal de nok tage stilling. Så jeg støtter i den grad op, og er stolt over at være ambassadør for så vigtig en sag.
Har du taget stilling?

Kærligst Mai-Britt

Jeg støtter Organdonation – ja tak, og for mig handler det først og fremmest om aktivt at tage stilling. En af mine ansatte havde en søster, som desværre døde, mens hun ventede på et nyt organ, og det fik mig at skabe en ret på temaet i 2016. Det var en tatar på lam, som blev serveret i et lammehjerte sammen med en blodrød kirsebærsauce i en transfusionspose, og sammen med retten fik hver gæst et organdonorkort. Retten fik meget omtale, selv BBC ringede og ville lave et indslag om den. Da indså jeg, at selv en lille restaurant – på det tidspunkt var der plads til 15 mennesker pr. aften – faktisk kan gøre en forskel.

Da vi lukkede den tidligere restaurant, havde 1.500 mennesker skrevet sig på som organdonatorer. I den nye restaurant vil jeg fortsætte med at sætte organdonation på dagsordenen, og vi arbejder på en ny ret over temaet. Det vigtigste for mig er at få mennesker at overveje sagen. Mange har ikke en gang reflekteret over om de ønsker at være donatorer eller ej. Hvis flere tog et aktiv valg, kunne vi sandsynligvis redde mange flere af de ca. 400 mennesker i Danmark, der lige nu venter på et nyt organ.

Rasmus Munk, Alchemist

For nogle år siden tog jeg stilling til organdonation. Det var faktisk et helt naturligt valg for mig og det undrede mig, at jeg ikke havde gjort det noget før, især da jeg fandt ud af hvor nemt det var. Derfor kommer det også bag på mig at der ikke er flere der har meldt sig som doner, når det potentielt kan få direkte indflydelse for ens pårørende og andre menneskers liv. Hvert år rammes familier af akutte og kroniske sygdomme der fører til organsvigt. Ventetiden for disse patienter, der står på venteliste til fx en ny lunge eller lever, er lang og det påvirker disse danske familiers hverdag helt enormt, at deres liv pludselig er sat på pause, på ubestemt tid.

Der er et stort behov for at forbedre organdonation i Danmark og sætte mere fokus på denne oversete gruppe af patienter der venter på nye organer. Derfor har jeg valgt at støtte Organdonation – ja tak! Jeg synes det er et vigtigt og nødvendigt arbejde de udfører. De er, som jeg selv, fortaler for at der indføres formodet samtykke, som er den eneste måde vi kan hæve doneraten markant på i Danmark. Jeg tror på, at det er en organisation der kan gøre en forskel og som har hjertet og visionerne på det rette sted. Det er utroligt vigtigt for mig, at jeg kan mærke hjertet i det jeg engagere mig i, og det var derfor nemt for mig, at sige ja til rollen som ambassadør for Organdonation – ja tak! Jeg håber, at jeg herigennem kan være med til at sætte fokus på denne vigtige sag og være med til at tage ansvar for os selv og hinanden. For det, at hjælpe hinanden – det ligger mit hjerte nært.

Mange varme hilsner fra Neel

I december 2017 var jeg i Asien for at spille en badmintonturnering, det var også det tidspunkt at min lillebror fik konstateret “IgA Glomerulonefritis” der er en autoimmun sygdom, som nedbryder hans nyrer. Han var 27 år, da han får af vide, at der skal en nyretransplantation til for at redde hans liv.

Min første tanke var “jeg giver min nyre til ham”, også selvom det ville betyde at min badmintonkarriere ville blive sat på standby i nogle måneder. Der var flere helt tæt på familien som havde givet udtryk for, at de gerne ville donere i så fald min fars nyre ikke ville blive godkendt. Sådanne tilkendegivelser betyder uendelig meget. Min far var heldigvis et match og blev godkendt som doner.

Mit forhold til organdonation er helt klart blevet stærkere efter at have haft det tæt ind på livet. Det er vigtigt at forstå at organsvigt kan ramme os alle og at det kan ramme pludseligt og helt uventet. Hele familien påvirkes og man føler pludselig, at ens liv bliver sat på pause mens man venter i uvished. Denne patientgruppe har brug for al den støtte og hjælp de kan få, både de mennesker der er på venteliste lige nu, men også dem der ikke er ”syge” nok endnu til at komme i betragtning til en plads på ventelisten til et nyt organ.

I min rolle som ambassadør for Organdonation – ja tak! håber jeg, at kunne sætte mere fokus på patientforeningens arbejde med at forbedre organdonation i Danmark og være med til at gøre en forskel for de børn, unge og voksne der hvert år bliver ramt af organsvigt. Det er så vigtigt, at vi hjælper hinanden og forbedrer livsvilkårene for disse danske familier, der i fremtiden får organdonation tæt ind på livet.

Jeg selv har været organdonor i mange år – og jeg håber inderligt at flere tager stilling. Det redder liv!

Kærlig hilsen Christinna