MENU

Borgerforslag: 60.000 underskrifter giver 7 minutters taletid

Politikerne behandler borgerforslagene overfladisk og useriøst – den opfattelse deler forslagsstillerne bag borgerforslaget om automatisk organdonation.

2. marts 2018 fremsatte Lasse Heidelbach, som er stifter af patientforeningen Organdonation – ja tak!, borgerforslaget: “Automatisk organdonor fra man fylder 18 år”, fordi kun 22% af danskerne over 18 år har taget stilling til organdonation. Det til trods for at 92% af danskerne tilkendegiver, i en undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen i 2016, at de går ind for organdonation, og 85% tilkendegiver, at de er parate til at donere deres organer, hvis de skulle være så uheldige at komme ud for en ulykke og lide hjernedøden. Dette paradoks ønskede forslagsstillerne og patientforeningen Organdonation – ja tak! at gøre op med, fordi der er mangel på donororganer i Danmark, hvilket betyder at dør én dansker hver 11. dag af organsvigt, som venter på et nyt organ.

Ved hjælp af de sociale medier og en stor indsats fra foreningens ambassadører og frivillige lykkedes det at sprede budskabet – og efter godt 5 måneders hårdt arbejde, nærmere bestemt søndag 12. august 2018, rundede borgerforslaget de 50.000 underskrifter, som skal til for at det kan blive fremsat i Folketinget.

Et stort flertal af danskerne er for ”Automatisk organdonation”

I dag har over 59.400 danskere underskrevet borgerforslaget, hvilket for alvor er med til at understrege, at et stort flertal af danskerne mener, at vi også bør indføre automatisk organdonation i Danmark.

Ud fra et demokratisk og medmenneskeligt synspunkt, så mener vi, at politikerne burde lytte til befolkningen og indføre automatisk organdonation.” – siger Lasse Heidelbach, som fortæller, at foreningen gennem de seneste 3 år har talt med 1.000 vis af danskere på gaden, hvor de netop har spurgt om danskernes holdning til automatisk organdonation. ”Når vi møder danskerne på gaden, så oplever vi, at over 80% synes, at det er en god idé, at vi også indfører automatisk organdonation i Danmark.” – siger Lasse Heidelbach, som også slår fast, at de som patientforening aldrig ville foreslå noget, som et stort flertal af danskerne er imod.

 

Udover borgerforslaget, patientforeningens egne erfaringer og observationer, så viser andre uvildige afstemninger, at et stort flertal i befolkningen bakker op om forslaget om automatisk organdonation. I en artikel på tv2.dk, som omhandler borgerforslaget, stillede TV 2 følgende spørgsmål: ”Synes du, at man bør tilmeldes automatisk til Donorregistret?” 17.850 danskere har indtil videre deltaget i afstemningen og her er 72% for, imens 28% er imod. En lignende afstemning foretog DR P4 Midt & Vest på Facebook, hvor over 12.600 danskere indtil nu har deltaget og her svarer 82%, at de er for automatisk organdonation, imens kun 18% er imod. Endvidere afholdt Aftenshowet på DR1 en SMS afstemning, da Organdonation – ja tak’s ambassadør Ibi Makienok gæstede programmet 22. november 2018, hvor hun fortalte om borgerforslaget. Her gav 1.764 danskere deres mening til kende via SMS – og efter 9 minutter viste afstemningen, at 75% af danskerne er for, imens 25% er imod automatisk organdonation.
Sidst men ikke mindst viser en repræsentativ undersøgelse, foretaget af Jysk Analyse for NORDJYSKE Medier i oktober måned 2018, at 63% af nordjyderne ønsker, at man automatisk bliver organdonor.

Set i lyset af alle disse afstemninger, undersøgelser og borgerforslagets 60.000 underskrifter og vores egne observationer, så er vi ikke et sekund i tvivl om, at et stort flertal i befolkningen mener, at vi også skal indføre automatisk organdonation i Danmark. Og nu hvor vi lever i et demokrati, så har vi svært ved at forstå, at vores folkevalgte politikere ikke lytter til flertallet og indfører automatisk organdonation, når det i sidste ende kan redde menneskeliv.” – siger Lasse Heidelbach.

60.000 danskere og 23 lande kan ikke tage fejl

Udover at et stor flertal af danskerne støtter borgerforslaget om automatisk organdonation, så er tendensen den sammen i Europa, hvor flere og flere lande for længst har valgt at udskifte informeret samtykke, hvor man aktivt skal melde sig til som organdonor, med automatisk organdonation, fordi det gamle donorsystem, som vi stadig har i Danmark, er ineffektivt, usolidarisk og ikke formår at få nok til at tage stilling til organdonation.

I langt de fleste europæiske lande har man haft indført automatisk organdonation i mange år, bl.a. i Spanien, Italien, Portugal, Østrig, Belgien og Finland, men i december 2015 startede man i Wales en ny bølge, da man indførte automatisk organdonation fra man fylder 18 år. Herefter fulgte Frankrig trop og indførte det 1. januar 2017, og senest har Island, Holland, England og Skotland besluttet at indføre automatisk organdonation fra henholdsvis 2019 og 2020. I alle disse lande har man indført et “soft system”, hvor familien altid har det sidste ord, hvis ikke den pårørende har taget aktivt stilling til organdonation.

AL AD AT BY BE BA BG HR CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IS IE IT XK LV LI LT LU MK MT MD MC ME NL NO PL PT RO RU SM RS SK SI ES SE CH UA GB VA

 

LÆS MERE OM DE NATIONALE DONORSYSTEMER OG SE HVILKE LANDE SOM KLARER SIG BEDST.

I dag har 23 lande i Europa indført, eller besluttet at indføre, automatisk organdonation. Modsat går udviklingen i Danmark, hvor de danske politikere har afvist at lytte til borgerne og har sovet i timen – og det er, ifølge Lasse Heidelbach, bl.a. forklaringen på, at Danmark de sidste 10 år har været bagud, når det handler om organdonation. ”Når man med succes har indført automatisk organdonation i så mange andre lande, så kan vi ikke forstå, at politikerne ikke tager imod et borgerforslag om at indføre automatisk organdonation i Danmark med kyshånd.” – siger Lasse Heidelbach, som pointerer at et review-studie fra 2009, der sammenligner alle relevante studier på området, konkluderer at lande med automatisk organdonation (aktivt fravalg) klarer sig bedre målt på antallet af organer til rådighed. De foreliggende resultater viser, at automatisk organdonation er forbundet med en øget donorrate, selv når der redegøres for forskellige faktorer. Kombineres automatisk organdonation med oplysningsarbejde og politisk velvilje, så får man den højest mulige donorrate, hvilket i sidste ende redder liv. ”At automatisk organdonation redder liv – er jo ikke noget vi postulerer og heller ikke noget, som vi bare har grebet ud af den blå luft.” – siger Lasse Heidelbach og fortsætter – ”60.000 danskere og 23 lande kan ikke tage fejl.

Nye studier & viden dokumenterer, at automatisk organdonation redder liv

I forbindelse med borgerforslaget har patientforeningen Organdonation – ja tak! fremlagt ny viden for danskerne og de danske politikere. Denne nye viden og fakta samlede patientforeningen i et handout på 1½ A4-side, med dertilhørende bilag, som blev offentliggjort i en nyhed på Organdonation – ja tak’s hjemmeside. Handoutet blev desuden delt på de sociale medier samtidig med at det blev sendt på mail til 52 politikere på tværs af Folketingets partier.

SE HANDOUT & BILAG I ARTIKLEN: PATIENTFORENING FORETRÆDER FOR SUNDHEDS- & ÆLDREUDVALGET…

Den nye viden tager bl.a. udgangspunkt i et nyere og meget omfattende studie fra 2014, hvori man sammenligner 48 lande over en periode på 13 år. Studiet, som kontrollerer for et væld af baggrundsvariabler, når frem til at lande med automatisk organdonation (aktivt fravalg) generelt har flere organer til rådighed end lande med aktivt tilvalg (informeret samtykke).

Senere viser det sig dog, at de danske politikere ikke sætter sig ind i denne nye viden, hvilket får afgørende betydning i Folketingssalen, hvor borgerforslagets om automatisk organdonation bliver nedstemt, hvilket vi vender tilbage til.

60.000 underskrifter giver 7 minutters taletid

Efterfølgende udleverede patientforeningen desuden det omtalte handout i 30 røde mapper til de 29 politikere i Sundheds- & Ældreudvalget ifm. patientforeningens foretræde for udvalget.

 

Normalt får man 15 minutter at foretræde i, men Lasse Heidelbach havde fået at vide af Bjarne Laustsen, som er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet – der som flere andre politikere i Folketinget også går ind for automatisk organdonation, at man kan anmode om at få mere tid at foretræde i. Derfor anmodede foreningen Sundheds- & Ældreudvalget om at få udvidet de 15 minutter til 30 minutters foretræde, men udvalget afslog denne anmodning. 15 minutter lyder måske umiddelbart til at være nok tid til at ytre sig i, men inden mødet gør udvalgets sekretariat opmærksom på, at man kun har 7-8 minutters taletid, da den resterende tid skal bruges til spørgetid for udvalgets medlemmer.

Vi er mildest talt rystet over, at et borgerforslag, som har indsamlet knap 60.000 underskrifter, og som drejer sig om så vigtigt et emne, der bogstaveligt talt handler om liv og død for mange danskere, ikke kunne få mere end 7 minutters taletid.” – siger Lasse Heidelbach.

Emnet har tilsyneladende ikke stor politisk interesse – det kunne patientforeningen bl.a. konkludere på fremmødet i udvalget, hvor kun 6 ud af udvalgets 29 medlemmer var mødt op. Og emnet så med al tydelighed heller ikke ud til at interessere Sundheds- og Ældreudvalgets formand, Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, som var svær at få øjenkontakt med, da hun efter at have budt velkommen og gjort opmærksom på den begrænsede taletid, havde travlt med at holde øje med tiden på hendes mobiltelefon og konferer med hendes assistent.

Udover de 2 stiftere af patientforeningen Organdonation – ja tak!, Karen og Lasse Heidelbach, deltog 2 medlemmer fra patientforeningens bestyrelse, Ulrik Tage-Jensen, som er tidligere ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital og Dorte Mathiasen, som er tidligere Sygeplejerske og Transplantationskoordinator på Skejby Universitetshospital. Alle 4 var de meget overraskede over den manglende interesse og forhastede stemning, som mødet bar præg af.

Kun få af udvalgets medlemmer viste interesse og stillede kvalificerede spørgsmål, bl.a. Flemming Møller Mortensen, som er sundhedsordfører for Socialdemokratiet. Inden mødet bød han velkommen og gav hånd ude på gangen, hvor han takkede for det store engagement og det professionelle handout, som Organdonation – ja tak’ havde fremsendt. Efter mødet fortsatte dialogen med Flemming Møller Mortensen ude på gangen, hvor han kom med gode råd til, hvordan han ser, at man kunne forbedre organdonation i Danmark.

 

Sidste år udtalte Flemming Møller Mortensen i øvrigt til Radio24syv, at automatisk organdonation absolut kunne være et nødvendigt værktøj, som Socialdemokratiet kunne være parat til at tage i brug, hvis ikke donormanglen viser sig at blive løst indenfor en overkommelig fremtid.

Spørgsmålet om automatisk organdonation er ikke et politisk spørgsmål

Spørgsmålet om automatisk organdonation er hverken et blåt, rødt grønt eller gult spørgsmål rent politisk. Alligevel gjorde politikerne på Christiansborg det til et politisk spørgsmål, da de 23. november 2018 havde borgerforslaget til 1. førstebehandling i Folketingssalen, hvor Radikale Venstre støttede forslaget som det eneste parti.

Vi havde håbet på, at alle medlemmerne i Folketingssalen var blevet fritstillet, så man kunne stemme ud fra en personlig holdning til spørgsmålet. I stedet blev spørgsmålet nedstemt af hele partier, hvilket virker meget udemokratisk.” – siger Lasse Heidelbach – og fortsætter. ”At stå frem og nedstemme forslaget, som parti, er det samme som at sige, at alle vælgere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, Enhedslisten og Alternativet er imod automatisk organdonation – og det hænger jo på ingen måde sammen med virkeligheden, hvor et stort flertal af danskerne, bakker op om, at vi også indfører automatisk organdonation i Danmark.

Det kommer ikke bag på Lasse Heidelbach, at forslaget blev nedstemt af partierne i Folketingssalen, men det overrasker ham, at man tydeligt kunne høre, at partierne ikke havde brugt tid på, at sætte sig ind i borgerforslaget og det handout som de havde udleveret til politikerne.

Når man kommer med et borgerforslag, så forventer man at blive hørt, men det var tydeligt at høre, at politikerne ikke havde læst op på tingene og at de blot genbrugte de sædvanlige floskler om, at man ikke vil tvinge borgerne eller gøre borgerne til statens ejendom.” – siger Lasse Heidelbach, som påpeger, at de i deres handout netop begrunder, hvorfor automatisk organdonation intet har med tvang at gøre eller at man bliver noget mod sin vilje – tvært imod.

Slinger i valsen hos Det Etiske Råd

Spørgsmålet om at indføre automatiks organdonation i Danmark har flere gange været sat på den politiske dagsorden. Men hver gang er endt med at blive afvist at politikerne, som bl.a. henholder sig til afgørelserne fra Det Etiske Råd, der typisk bliver bedt om at tage stilling til de etiske og non-politiske spørgsmål, som politikerne af gode grunde kan have svært ved at tage stilling til.

Sidste gang Folketinget bad Det Etiske Råd om at tage stilling til indførelsen af automatisk organdonation i Danmark var i 2016, hvor daværende Sundhedsminister Sophie Løhde (V), bad Det Etiske Råd om at drøfte spørgsmålet igen, da hun mener, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at redde liv i Danmark.

 

I 2017 vendte Det Etiske Råd tilbage med et svar – og ikke overraskende kunne Det Etiske Råd endnu engang ikke støtte op om forslaget. Det overraskende og interessante lå til gengæld i stemmefordelingen i Det Etiske Råd, som afveg markant fra den forrige afstemning tilbage i 2008. Her var 7 medlemmer for, imens 9 var imod. Markant anderledes forholdt det sig i 2017, hvor kun 3 medlemmer var for, imens 14 var imod, at indføre automatisk organdonation i Danmark.

Stemmefordeling i Det Etiske Råd
I 2017 var 3 for og 14 imod
I 2008 var 7 for og 9 imod

Det underminerer enhver troværdighed, når stemmerne i Det Estiske Råd skifter fra den ene yderlighed til den anden og det viser blot, at Det Etiske Råd ikke følger med tiden eller den udvikling vi ser i samfundet, hvor flere og flere borgere er for organdonation og for at indføre automatisk organdonation.” – siger Lasse Heidelbach og fortæller, at mange af de gamle udsagn om tvang og statskannibalisme, som politikerne bruger i dag – er de samme som bl.a. formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, netop udtalte i et interview til DR sidste år, ifm. borgerforslaget om automatisk organdonation.

Sandheden om automatisk organdonation og den vigtige pointe som politikerne overser

Efter at formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, 22. november 2018 udtalte til DR, at han og rådet er bekymrede for, at danskerne, ved indførelsen af automatisk organdonation, bliver organdonorer imod deres vilje, og hvor han beskriver, at vores kroppe bliver statens ejendom, når vi dør, skrev patientforeningen Organdonation – ja tak! et dementi på Facebook om, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig med automatisk organdonation.

 

[Facebook citat start]

Det er BEKYMRENDE, at formanden for Det Etiske Råd bliver ved med at male uvirkelige skræmmebilleder.

FAKTUM er, at vi i dag i højere grad risikerer at gå imod den enkeltes ønske. Når KUN 22% har registeret deres holdning til organdonation i donorregistret, så risikerer man i langt højere grad, at familien står tilbage med ansvaret og her sker det uden tvivl, at familien enten siger NEJ – selv om deres pårørende måske ønskede at være organdonor. Eller også sker det modsatte, at familien siger JA, fordi familien formoder, at deres pårørende gerne ville være organdonor – og det er måske selvom deres pårørende ikke ønskede at donere sine organer.

PARADOKSALT nok så risikerer vi altså i dag, i højere grad, at formode noget på en pårørendes vegne end vi vil gøre, hvis vi indførte formodet samtykke – fordi formodet samtykke (automatisk organdonation), får flere til at tage stilling.

STATENS EJENDOM
Vi gerne understrege, at det gammeldags og snæversynede skræmmebillede af, at man ved indførelsen af automatisk organdonation bliver statens ejendom, og tvunget til at være organdonor, på ingen måde er sandt. For ved indførelsen af automatisk organdonation, så vil proceduren omkring organdonation være nøjagtig den samme som i dag, hvor man spørger familien, hvis ikke den pårørende har taget stilling til organdonation.

Så har man ikke taget stilling, så spørger man altså stadig familien – som lige som i dag har det sidste ord.

Den store forskel med automatisk organdonation er blot, at flere tager stilling til organdonation, fordi organdonation bliver lagt ind i vores livsrejse således, at når vi fylder 18 år, så ved vi, at vi skal tage stilling til organdonation. De danskere som stadig ikke får taget stilling de er så som udgangspunkt automatisk organdonorer, men som nævnt, så vil familien altid have det sidste ord ift. organdonation – NØJAGTIGT som det sker i dag.

Vi håber det kastede lidt lys over, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig, når det handler om at indføre automatisk organdonation. SANDHEDEN ER at ingen bliver tvunget til noget og inden bliver statens ejendom.

Til gengæld vil flere få registreret deres holdning til organdonation, hvilket redder liv. Og netop derfor har man også valgt at indføre formodet samtykke i 23 andre europæiske!

God aften…
Organdonation – ja tak!

[Facebook citat slut]

Status på borgerforslaget om automatisk organdonation

Efter borgerforslaget ved 1. behandlingen i Folketingssalen, blev nedstemt af alle partier, med undtagelse af Radiakel Venstre, har Lotte Rod, sundhedsordfører for Radikale Venstre, fremsat et ønske om en eksperthøring i Sundheds- & Ældreudvalget, da hun gerne ser, at Folketinget bliver bedre oplyst om automatisk organdonation.

I den forbindelse blev Organdonation – ja tak! spurgt om de kendte til nogle uvildige eksperter, som kunne fortælle mere om automatisk organdonation i Etisk Kreds, en enhed, der hører under Sundhedsministeriet. Foreningen svarede ja til denne forespørgsel og tilbød efterfølgende at møde op i Etisk Kreds sammen med følgende 3 uvildige eksperter:

Andreas Brøgger Albertsen
Ph.d. adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Århus Universitet

Andreas har forsket og specialiseret sig i Sundhed & sygdom, Medicinsk etik – og herunder lavet 3-årigt projekt om etikken ved organdonation.

 

Henrik Planck Pedersen
Specialeansvarlig overlæge – Intensiv Terapi Afsnit I12 ved Roskilde Sygehus

Henrik har jævnligt samtaler om organdonation med pårørende til mennesker med hjernedød. Han mener, at automatisk organdonation ville gøre situationen lettere, når de pårørende skal tage stilling midt i chokket.

 

Thomas Søbirk Petersen
Cand.phil. & ph.d., Professor MSO i Etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC

Thomas er tidligere medlem af Det Etiske Råd og var en af de 3 medlemmer som i 2017 stemte for, at vi også bør indføre automatisk organdonation i Danmark.

Mødet i Etisk Kreds skulle efter sigende afholdes i februar måned 2019. Men det forlyder, at Sundhedsministeriet muligvis ikke inviterer patientforeningen Organdonation – ja tak! eller de 3 uvildige eksperter med til høringen i Etisk Kreds, da Sundhedsministeriet antageligt selv vil vælge, hvem der skal deltage i den kommende eksperthøring.

”Vi har endnu ikke hørt fra Sundhedsministeriet, men vi håber naturligvis at ministeriet kontakter os, da vi som nævnt har ny viden, som vi gerne vil præsentere for Sundhedsministeren samt andre kvalificerede eksperter som gerne vil komme og fortælle mere om, hvorfor de mener, at det er en god idé, at vi indfører automatisk organdonation i Danmark.” – siger Lasse Heidelbach.

Politikerne bør behandle borgerforslagene mere seriøst i fremtiden

Set i bakspejlet så håber Lasse Heidelbach, at politikerne vil behandle borgerforslagene med mere seriøsitet i fremtiden.

 

Det kunne bl.a. gøres ved at udvalgene på Christiansborg fremadrettet skal give forslagsstillerne én times tid til at foretræde i, såfremt et borgerforslag opnår de 50.000 underskrifter. Derudover burde der som minimum skulle møde én ordfører op fra hvert parti, når forslagsstillerne kommer for at foretræde for udvalget. Og ultimativ så burde man lade forslagsstillerne tale på talerstolen i Folketingssalen ifm. 1. behandlingen af borgerforslagene, således at forslagsstillerne på lige fod med Folketingets medlemmer får mulighed for at kommentere på partiernes udtalelser i salen – lige som politikerne i dag selv har mulighed for at gøre det, når de fremlægger deres synspunkter for forslag de selv har fremsat og som kommer til behandling i Folketingssalen.

Det er et enormt stort arbejde at stille et borgerforslag og at opnå de 50.000 underskrifter – og derfor mener vi også, at politikerne bør udvise mere respekt og interesse for borgerforslagene, når så mange danskere har noget på hjertet.” – slutter Lasse Heidelbach.