Det er med stolthed, den største respekt og stor glæde, at vi kan præsentere Organdonation – ja tak’s tredje ambassadør Ibi Makienok! Den kendte TV-vært og forfatter blev i sommeren 2014 ramt af alvorlig kronisk sygdom, som nær havde kostet hende livet og med ét ændrede hendes liv og satte hendes karriere på pause.
I dag, godt 2 år senere, står Ibi frem, sammen med Organdonation – ja tak, hvor hun for første gang fortæller hendes historie offentligt – og samtidig påtager sig rollen som ambassadør for Organdonation – ja tak.
Du kan læse Ibi’s historie “Når livet giver een på kassen” her eller mere om Ibi’s som ambassadør, hvor hun fortæller om sit forhold og holdning til organdonation, og om hvorfor hun har påtaget sig den vigtige rolle som ambassadør for Organdonation – ja tak.