MENU

Konservative vil påbyde danskerne at tage stilling til organdonation

Alle danskere skal tage stilling til organdonation ved at registrere deres ”ja”, ”nej” eller ”ved ikke” i Donorregistret. Det mener Det Konservative Folkeparti, som i et nyt beslutningsforslag lægger op til, at danskerne skal tage stilling til organdonation, når de flytter adresse, tager kørekort eller skal have udstedt nyt pas. Det fortæller Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.  
 
Patientforeningen Organdonation – ja tak! hilser beslutningsforslaget velkommen. “Det vil over tid være en game changer, hvis danskerne i gåseøjne “tvinges” til at tage stilling til organdonation” siger Lasse Heidelbach, som er stifter af patientforeningen Organdonation – ja tak! Han fortæller, at foreningen er blevet kontaktet af Det Konservative Folkeparti, for at give deres syn på beslutningsforslaget – og at Organdonation – ja tak! havde lagt op til at der skulle flere ting med i beslutningsforslaget, men erkender også at dette er en god start. 
 
Var der kommet for mange ting med i det nye beslutningsforslag og var det blevet for teknisk, så var det blevet svært at opnå bred opbakning til i Folketinget, til gengæld håber vi på bred opbakning til dette beslutningsforslag, fordi vi ved, at alle partier går ind for, at danskerne skal tage stilling til organdonation.” – slutter Lasse Heidelbach”.
 
👀 LÆS ARTIKLEN