MENU

Morten

Mortens alt for tidlige død redder 6 liv - heriblandt et lille barn

Skrevet af Nanne Lehani Neergaard  |  Foto: Privat foto  |  Copyright ©2016

Natten til den 30. maj 2016 mistede Nanna Lehani Neergaard sin mand og kæreste gennem 12 år og Mads på 2 år sin far, Morten Lehani Neergaard. Den nat vågende Nanna ved at hendes mand lå i kramper. Chokeret og med 112 i røret, begyndte hun at give ham hjertemassage… hjælpen var på vej, men der gik et kvarter, før ambulancen ankom til parrets hus i Kalundborg. “Det føltes som en evighed! Jeg synes, at der gik meget lang tid, og jeg følte mig så hjælpeløs i mellemtiden” – siger Nanna Lehani Neergaard.

Natten til den 30. maj 2016 mistede Nanna Lehani Neergaard sin mand og kæreste gennem 12 år og Mads på 2 år sin far, Morten Lehani Neergaard. Den nat vågende Nanna ved at hendes mand lå i kramper. Chokeret og med 112 i røret, begyndte hun at give ham hjertemassage… hjælpen var på vej, men der gik et kvarter, før ambulancen ankom til parrets hus i Kalundborg. “Det føltes som en evighed! Jeg synes, at der gik meget lang tid, og jeg følte mig så hjælpeløs i mellemtiden” – siger Nanna Lehani Neergaard.

Ambulancen kører til Holbæk sygehus, hvor de får stabiliseret Morten, men desværre går der én time før Mortens hjerte slår igen. Herefter blev Morten eskorteret videre til Rigshospitalet, hvor han blev nedkølet og lagt til at sove, så hans hjerne skulle tage mindst muligt skade.

På Rigshospitalet forsøger man få dage efter at vække Morten, men hjertestoppet har taget for hårdt på hans helbred og lægerne erklærer Morten Lehani Neergaard for hjernedød.

Vi vidste det jo nok godt et eller andet sted, men vi havde jo alle sammen håbet på, at han ville vågne op igen.”

På Rigshospitalet står Nanna, Mads og familien tilbage i deres livs største krise og sorg – og midt i alt skal Nanna forholde sig det til, hvad der skal ske med Mortens organer.

“For 2-3 år siden bad jeg Morten om at tage stilling til organdonation, hvilket jeg selv havde gjort på det tidspunkt, men jeg vidste faktisk ikke om han havde fået det gjort. Det var derfor en meget, meget stor lettelse, da lægen kom tilbage og meddelte os, at Morten havde taget stilling til organdonation – og at han havde valgt at donere alle sin organer” – siger Nanna Lehani Neergaard.

I dag opfordrer Nanna alle til at tage stilling til organdonation, da ingen ved hvad morgendagen bringer.

“Skulle man være så uheldig pludselig at blive erklæret hjernedød, så er det virkelig ekstremt vigtigt for de pårørende, at man selv har taget stilling til organdonation. Det gør det hele meget lettere i en i forvejen ekstrem vanskelig situation, siger Nanna Lehani Neergaard”, som i dag finder en lille trøst i at Mortens organer har reddet seks menneskeliv, heriblandt et lille barn.

Jeg har lovet Morten at være stærk
Livet går videre for Nanna og Mads selv om det selvsagt er ubeskriveligt hårdt. Hver dag vågner Nanna og håber, at det hele blot har været en ond drøm og at Morten kommer om et øjeblik. Men så indser hun, at det hele ikke bare er et mareridt og så bliver hun ked af det.

“Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg synes livet er meget uretfærdigt, og at ingenting giver mening, men jeg har lovet Morten at være stærk og passe godt på Mads, så det bliver jeg nødt til.”

Støt Organdonation – ja tak!
Da kun 21% af danskenerne i dag har taget stilling til organdonation, opfordrer Nanna også til, at man støtter Organdonation – ja tak med sin underskrift. Organdonation – ja tak arbejder bl.a. for få indført formodet samtykke i Danmark, hvilket vil sige, at alle automatisk er organdonor, når de fylder 18 år. Sådan fungerer det allerede i Norge, Sverige og Finland samt i størstedelen af de europæiske lande, på nær Danmark!

“Det virker absurd at man skal melde sig til som organdonor, når 90% af danskerne går ind for organdonation! Det burde være omvendt… så fåtallet, som ikke ønsker at være organdonor, i stedet skulle melde sig fra” – siger Nanna Lehani Neergaard.

Er du enig, så SKRIV UNDER HER… Hvis du også mener, at man automatisk bør være organdonor, når man fylder 18 år. Så tager Organdonation – ja tak! din underskrift med til Christiansborg og gør alt hvad de kan for at få indført formodet samtykke i Danmark.

De bedste hilsner – og på forhånd tak!
Nanna Lehani Neergaard

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med de seneste nyheder!

Nyhedsbrev


Bliv medlem

Støt os med dit medlemskab, så vi kan redde LIV, forbedre organdonation i Danmark og støtte familier med organsvigt.
BLIV MEDLEM