Et hjerte til Jens


Et nyt hjerte gav Jens nyt liv

Hej mit navn er Jens,
Jeg er født med en hjertefejl og da jeg var 3 måneder fik jeg, som det første barn i Danmark en hjerteoperation. Siden den gang har jeg levet fint med mit eget hjerte, men har altid vidst, at jeg en dag skulle have et nyt hjerte for at kunne forlænge mit liv.

For 10 år siden fik jeg så et nyt hjerte, da jeg var 28 år. I dag er jeg 38 år og jeg har det godt… Mod alle odds er jeg overlevet og jeg har aldrig haft problemer, hverken efter den første hjerteoperation, på Skejby tilbage i 1977, eller senere efter min hjertetransplantation.

Jeg er naturligvis fortaler for organdonation, da det har reddet mit liv. Det er vigtigt for mig at fortælle min historie, fordi jeg er et levende bevis på, at alle kan komme til at mangle et organ. Alle kan blive født med en kronisk sygdom eller et defekt organ. Alle kan blive syge undervejs i livet og alle kan pludseligt stå med et barn, en mor, en far, en bror, en søster, en tæt på, hvis liv pludseligt afhænger af, at andre har taget stilling til organdonation.

Desværre har kun 2 ud af 10 danskere taget stilling til Organdonation – og det er selv om at et stort flertal på langt over 80% af danskerne synes, at organdonation er en god idé.

Jeg støtter derfor Organdonation – ja tak, fordi de vil forbedre organdonation i Danmark – og så arbejder de for at få indført formodet samtykke, hvilket vil sige, at man skal melde sig fra, som organdonor, i stedet for til. Sådan fungerer det allerede i vores nabolande, Norge, Sverige og Finland.

Synes du også det er en god idé? Så skriv under her, hvis du også mener at alle danskere automatisk bør være organdonor, når de fylder 18 år.

Med venlig hilsen
Jens Nørgaard

Skriv under med NemID

- så politikerne kan få øjnene op for, at der er STOR opbakning i befolkningen til, at vi også indfører formodet samtykke i DANMARK. Jo flere underskrifter vi kan indsamle jo bedre!!!

 
Skriv under