MENU

Stinne løber for Organdonation – ja tak!

For et år siden fik Stinne et nyt hjerte… De sidste mange måneder har hun trænet sig op til at kunne løbe 5 km. med hjælp fra “Vi løber i Randers” og “FysioDanmark” – og fredag 16. april 2021, løber Stinne i Randers for at sætte fokus på organdonation sammen med Organdonation – ja tak!

Med sit løb håber Stinne at få flere til at tage stilling til organdonation og samtidig vil hun samle penge ind til patientforeningen Organdonation – ja tak, så andre patienter og familier med organsvigt, kan få den støtte hun fik i en svær tid med alvorlig livstruende sygdom.

Løb med og støt Stinne

Stinne håber, at mange danskere vil snøre løbeskoene sammen med hende, i dagene omkring den 16. april 2021, og at mange vil gå, løbe eller cykle en tur, og tage et billede undervejs og dele det på Facebook og Instagram med #løbfororgandonation #tagstilling #organdonationjatak

Støt indsamlingen

I forbindelse med løbet opfordrer Stinne alle til at støtte og dele hendes indsamling for Organdonation – ja tak… 

Du kan også give et bidrag via MobilePay til nummer 65 900 – mærk dit bidrag med “Vi løber“.

Tag stilling

Stinne opfordrer også alle til at tage stilling til organdonation, så andre kan få en ny chance i livet, som hun fik. Du kan tage stilling til organdonation her på… www.redliv.nu

Vis at du deltager i løbet

Du kan læse mere og vise Stinne, at du løber sammen med hende ved at deltage i begivenheden… “Vi løber for Organdonation – ja tak!her på Facebook…