Patientforeningen Organdonation – ja tak! foreslog tilbage i marts måned 2018, da vi fremsatte vores borgerforslag om at indføre automatisk organdonation i Danmark, fra 18-årsalderen, at vi også indfører en fast og obligatorisk temauge om organdonation i 9. klasse. “Danskerne ved generelt alt for lidt om organdonation, hjernedøden og om, hvorfor det er så vigtigt, at vi allesammen får registeret vores holdning til organdonation i donorregistret.” siger Lasse Heidelbach, som er Stifter og adm. direktør i patientforeningen Organdonation – ja tak!
Foreningen har været ude og holde foredrag for elever i folkeskolen, helt ned til 4. klasse, hvor man naturligvis fortæller om organdonation i børnehøjde, men fælles får de unge og ældre elever er, at de synes emnet er spændende, de stiller en masse gode spørgsmål og så vil de gerne vide mere. “Netop derfor er det også oplagt, at organdonation kommer på skoleskemaet i 9. klasse inden eleverne forlader folkeskolen og spredes for alle vinde.” – fortæller Lasse Heidelbach.
Vi forestiller os, at man ser filmen Hjertets vej i engelsk-timerne. Det er en fransk film, som tvinger eleverne til at læse underteksterne på engelsk. Efter at have set filmen kunne de tale om den i både engelsk- og dansktimerne, og så kunne de skrive en opgave eller stil om emnet: “organdonation” i dansktimerne. I matematik kunne de regne biologiske regnestykker, som fx. hvor mange liter et hjerte i gennemsnit pumper på et døgn, et år eller et helt liv, hvis de ved hvor mange gange det slår og hvor meget blod der pumpes pr. slag. Og i biologi kunne eleverne tale om organernes funktioner, imens man i samfundsfag kunne informere de unge om, at de kan tage stilling fra de fylder 15 år samt arbejde med statistik om organdonation, hvor eleverne i grupper skal finde ud af, hvor mange der står på ventelisten til de forskellige organer osv. og til sidst fremlægge fakta for hinanden.
“Det er vores bud på, hvordan man let kunne stykke en interessant og tværfaglig undervisning sammen for de unge, som vi i høj grad mærker interesserer sig for emnet.” – siger Lasse Heidelbach, som afslutningsvis fortæller, at de ofte bliver kontaktet af unge studerende, som ønsker mere viden, da de er i gang med at skrive opgave om organdonation. Et af de spørgsmål som går igen er, hvorfor vi ikke har indført organdonation med aktivt fravalg i Danmark.
LY TIL INDSALGET PÅ P4 MORGEN MIDT & VEST
Du kan høre indslaget her fra 3. juni 2020…
(Indslaget starter: 01:26:32 inde i programmet.)