Organdonation – ja tak! har gennem den seneste tid modtaget en række henvendelser fra bekymrede medlemmer, patienter og pårørende om coronavirus ift. hvordan man har skulle forholde sig som transplanteret med dæmpet immunforsvar eller som patient med et svækket heldbred. Vi har løbende været i kontakt med Sundhedsstyrelsen og har rådgivet det vi kunne udfra sundhedsmyndighedernes udmeldinger.
I dag er der endelig kommet nye råd og pjecer fra Sundhedsstyrelsen, til dig der tilhører en særlig risikogruppe, og til dig der er pårørende til en patient i risikogruppen.
Hvem er i risikogruppen?
Personer med kroniske sygdomme udgør risikogruppen herunder:
• Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
• Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
• Personer med nedsat immunforsvar
• Personer med diabetes
• Personer med kræft
• Børn med kroniske sygdomme
Læs og spred budskabet
Vi opfordrer dig og dine pårørende til at læse og dele denne side med pjecerne i jeres netværk samt til at efterleve Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som er beskrevet i disse to nye pjecer.
Gode råd om ny coronavirus til dig, der tilhører en risikogruppe
[ Klik på pjecen for at åbne den ]
Gode råd om ny coronavirus til dig, der er pårørende til en i risikogruppen
[ Klik på pjecen for at åbne den ]
Mere information
Du finder yderligere information om coronavirus her på www.coronasmitte.dk eller her på Sundhedstyrelsens hjemmeside.
På TV 2 Play kan du desuden se programmerne “Spørg om coronavirus“. Alle programmerne kan ses gratis og er yderst informative.
Bliv medlem af vores forum
Organdonation – ja tak! har oprettet et forum på Facebook med, som hedder “Transplanterede & pårørende i Danmark”. Forummet har over 250 medlemmer.
Har du lyst til at blive medlem af vores forum, hvor brugerne udveksler erfaringer og støtter hinanden i svære tider og i en svær hverdag, så anmod om medlemskab her på Facebook.
Husk når du anmoder om medlemskab, at det er påkrævet, at du kort beskriver, om du er transplanteret eller pårørende.
Pas godt på jer selv og hinanden…
Vi opfordrer alle til at hjælpe hinanden og til at udvise hensyn samt til at følge sundhedsmyndighedernes anvisninger samt til at I holder jer løbende orienteret via ovenstående medier.
De bedste hilsner…
Organdonation – ja tak!