MENU

Holland indfører formodet samtykke fra 2020

Flere og flere lande indfører formodet samtykke… Senest har man indført formodet samtykke i Wales (1. december 2015), Frankrig (1. januar 2017) og nu også Holland (fra juli 2020) – og om kort tid ser det ud til, at England følger trop og indfører formodet samtykke.

Det sker i erkendelse af, at det gamle donorsystemer, informeret samtykke, hvor man skal melde sig til som organdonor, ikke får nok til at tage stilling til organdonation. Dét kombineret med, at antallet, som går ind for organdonation stiger, og udgør et stort flertal. I Holland venter 1.100 mennesker hvert år på et nyt organ og sidste år døde 20 på ventelisten.  

I langt de fleste europæiske lande har man altså erkendt, at informeret samtykke ikke fungerer, og derfor ændret donorsystemet til formodet samtykke, hvor man aktivt skal melde sig fra, når man fylder 18 år, hvis ikke man ønsker at være organdonor. 

Tilbage står DANMARK, hvor politikerne bliver ved med at skubbe den vigtige beslutning over til Det Etiske Råd, som mener, at vi skal beholde det gamle donorsystem, hvor man aktivt skal melde sig til som organdonor. I DANMARK venter 450 danskere hvert år på et nyt organ, imens 32 af disse danskere døde på ventelisten.

Hvad mener du?
Er du enig med Organdonation – ja tak! i, at vi også bør indføre formodet samtykke i DANMARK?

 SÅ STØT VORES BORGERFORSLAG
Hvis du også mener, at man automatisk bør være organdonor, når man fylder 18 år… www.skrivunder.dk

På forhånd tak for din støtte!!! 
🙂 Organdonation – ja tak!