Organdonation – ja tak! ønsker alle et rigtig Godt Nytår!!! 1.000 tak for jeres massive støtte i 2017 Danmark!! Vi fortsætter vores vigtige arbejde med at forbedre organdonation i Danmark i 2018.
ÅRET DER GIK
2017 har været et travlt år for Organdonation – ja tak. Herunder finder du nogle af årets højdepunkter samt links til diverse medier, historier og begivenheder i 2017.
Danmarks nye patientforeningI 2017 vedtog vores bestyrelse, at Organdonation – ja tak! er en patientforening. En naturlig og vigtigt beslutning, som skal være med til at sikre, at vi kan arbejde effektivt og målrettet på at forbedre organdonation i Danmark og vilkårene for de kronisk syge danskere, som rammes af organsvigt. De har brug for støtte og omsorg – og det samme har deres familier. Vi takker vores bestyrelse for den flotte indsats i 2017. Mød alle 5 bestyrelsesmedlemmer her… |
I dag har vi over 200 medlemmerPå 1 år har over 200 danskere valgt at støtte Organdonation – ja tak’s arbejde ved at tegne medlemskab. Målet for 2018 er, at vi skal op over 300 medlemmer, hvilket er vigtigt ift. at Organdonation – ja tak! kan opnå at blive fradragsberettiget hos SKAT og samtidig blive berettiget til at søge statslige midler i henhold til ligningslovens §8 stk. a. |
Sekretariatet vokserI takt med at vores ambitioner stiger udvidede vi sekretariatet i 2017. Vi bød velkommen til Charlotte, som står for Organdonation – ja tak’s Regnskab & Bogføring. Med Charlottes hjælp har sekretariatet fået tilført nye kræfter, så vi kan indfri endnu flere af vores mål for fremtiden. Charlotte er frivillig, lige som alle andre i Organdonation – ja tak!, og vi siger 1.000 tak til Charlotte for hendes store indsats i år. Du kan møde Charlotte og resten af sekretariatet her…
|
Tak for hjælpen til alle frivilligeEn særlig tak skal gå til alle jer frivillige, der hjælp til på Organdonationsdagen 14. oktober 2017. På Organdonationsdagen stod Organdonation – ja tak! i 28 byer over hele landet med hjælp fra 124 frivillige. Jeres store engagement gjorde, at vi fik snakket med tusindvis af danskerne om organdonation, formodet samtykke og om vigtigheden af at få taget stilling til organdonation. Jeres enorme indsats gjorde Organdonationsdagen til et brag af en succes!!! Tak skal I have!!! Se billeder og tilbageblik fra dagen her… Ligeledes skal der lyde en særlig tak til de frivillige, som hjalp til på messer og events i år. Tak for jeres store indsats!!! Har du også lyst til at blive frivillig og støtte Organdonation – ja tak!, så kan du melde dig som frivillig her… |
Vi satte fokus på organdonation i DANMARKVi medvirkede i diverse trykte medier og blandede os i debatten på TV. Seneste medvirkede Organdonation – ja tak! på TV 2 News, hvor vi fortalt om vores underskriftsindsamling ifm. at der blev indført borgerforslag i Danmark. I dag har vi indsamlet over 21.400 underskrifter for formodet samtykke. Skriv under her… Hvis du også mener, at man automatisk bør være organdonor, når man fylder 18 år. |
Vi bragte fakta og personlige historierVi fortalte om nogle af de danskere, som står på ventelisten til et nyt organ, de som fik livet igen og dem som gav livet videre – og dem som desværre ikke klarede den. Bl.a. fortalte vi om Jeanne, som er mor til 3. Jeanne er én af de 450 danskere, som hvert år venter på et nyt organ. Læs Jeannes historie her… |
NYHED: Opret en indsamlingI 2017 blev det også muligt at støtte Organdonation – ja tak! ved at oprette en personlig indsamling. De indsamlede midler går ubeskåret til at forbedre organdonation i Danmark og vilkårene for de danskere som rammes af organsvigt. Har du lyst til at støtte os med din egen personlige indsamling, så kan du oprette din indsamling her… |
Tak til vores AmbassadørerEn stor tak skal også lyde til vores ambassadører, som med deres engagement støtter op om Organdonation – ja tak’s formål og arbejde. I januar måned 2017 fik Organdonation – ja tak! en ny ambassadør, nemlig TV-vært og forfatter Ibi Makienok, som for første gang fortalte sin historie om dét organsvigt, som nær havde kostet hende livet. Ibi’s historie lagde praktisk talt Organdonation – ja tak’s hjemmeside ned, da over 180.000 danskere på kun få dage læste hendes historie, hvorefter hun medvirkede på TV 2 og DR 1 sammen med Organdonation – ja tak! Sidst på året fik Organdonation – ja tak! fik endnu en ambassadør, nemlig skuespillerinde, Neel Rønholt, som vi ligeledes er enormt glade for vil hjælpe os med at sætte fokus på organdonation i Danmark. Læs mere om vores 2 nye ambassadører Neel og Ibi her… |
Lancering af vores webshop12. april 2017 lancerede vi vores nye webshop, hvor du bl.a. kan støtte os ved at købe vores tøj og derved være med til at sætte fokus på organdonation. I shoppen finder du også merchandise, som fx. puslespil til børn og den franske, prisbelønnede film “Hjertets vej”. Besøg vores webshop her… |
Kort sagtVi fik, sammen med jer, sat fokus på organdonation i Danmark!!! Endnu en gang tak for jeres enorme støtte og tak for i år. En sidste tak skal lyde til vores samarbejdspartnere, som støttede og i 2017. Vi glæder os til at 2018, hvor vi ser frem til at manifesterer Organdonation -ja tak! som patientforening. |
Godt Nytår!!