Vi er stadig høje og kan leve længe på den gode stemning fra Organdonationsløbet 2023. Tak til alle som deltog og alle som var med til at gøre dagen uforglemmelig og helt igennem fantastisk. Det var stort at opleve, hvordan vi løb sammen i hele Danmark og i fællesskab spredte budskabet om, at man skal huske at ta’ stilling til organdonation.
Tak til Thomas
En stor tak skal også lyde til Thomas Evers Poulsen, som stod for opvarmning, med “nice dance moves”, og som satte løbet i gang og spredte godt humør på målstregen, hvor han uddelte medaljer til løbets deltagere, når de kom i mål. Det var fantastisk at mærke, hvordan Thomas også brænder for organdonationssagen, hvilket man også kan høre i videoen, hvor Thomas ganske rigtig fortæller, at det er vigtigt, at vi alle husker at ta’ stilling til organdonation. Det kan du gøre her på… www.ta-stilling.dk
En særlig stemning
Efter vi havde afholde Organdonationsløbet 2022, hvor der var en ganske særlig og god stemning, var med stor spænding, at vi kastede os ud i at opskalere Organdonationsløbet 2023, hvor der efter løbet var planlagt fællesspisning og afsat tid til fællesskab og netværk. Her kunne vi til stor glæde konstatere, at størstedelen af deltagerne blev til fællesspisning og hyggede sig om eftermiddagen, hvor der var afsat tid til netværk og fællesskab.
“Det er helt ubeskriveligt og fantastisk at mærke, at så mange mennesker brænder for den fælles sag – og det går lige i hjertet at se, at folk kommer fra nær og fjern for at deltage i løbet.” – siger Lasse Heidelbach, som er stifter og adm. direktør i patientforeningen Organdonation – ja tak! Og han fortsætter: “At organdonation redder liv – det ved alle der deltager i løbet om nogen, og jeg tror det er den taknemmelighed for livet og bevidsthed om, at vi skal sætte pris på livet, der gør Organdonationsløbet til så livsbekræftende en event – og som gør at den her helt særlig stening opstår. Det bliver ikke større”. – slutter Lasse Heidelbach.
Løbet vokser
Organdonationsløbet er vokset med 50% fra 2022 til 2023. I alt deltog 464 i Organdonationsløbet 2023 – fordelt på 335, som løb i Fælledparken, og 129 som deltog i løbet virtuelt. Til sammenligning deltog 303 i Organdonationsløbet 2022, fordelt på 209, som løb i Fælledparken, og 94 som deltog i løbet virtuelt.
Tak til vores frivillige
En særlig stor tak skal lyde til vores frivillige!!! Vi kunne ikke have afholdt løbet og stablet arrangementet på benene uden jeres hjælp. Vi er meget glade for den store indsats i har lagt for dagen og det rør os dybt, at flere rejser fra den anden ende af landet, for komme og hjælpe til.
Tak til vores aktive bestyrelse
En stor tak skal også lyde til Organdonation – ja tak’s bestyrelse, som var mødt talstærkt op for at deltage i løbet. I skal have stor tak for at I udstikker retningen for patientforeningen, så vi kan forbedre organdonation i Danmark og støtte familier, der rammes af livstruende sygdom, som følge af organsvigt. Tak for jeres vigtige arbejde og indsats. Det er fantastisk at have en bestyrelse, som også deltager aktivt i foreningens events og aktiviteter.
Vi gentager succesen
Det er sikkert og vist, at vi gentager succesen. Organdonationsløbet er kommet for at blive. Løbet afholdes næste år lørdag 10. august 2024.
Af hjertet tak
Endnu en gang tak til alle som deltog i løbet og som var med til at gøre Organdonationsløbet 2023 til en stor succes.