Søndag 12. august 2018 kl. 12.56, skrev patientforeningen Organdonation – ja tak! historie, da det lykkedes at få deres borgerforslag: “Automatisk organdonor fra man fylder 18 år” til at opnå over 50.000 underskrifter. Det betyder at politikerne nu skal tage stilling til om vi også skal indføre formodet samtykke i Danmark, lige som man for længst har gjort det i de fleste europæiske lande.
Politikerne har de seneste år sendt spørgsmålet, som jo netop ikke et et klassisk politisk spørgmål, videre til Det Etiske Råd, hvor holdningen de seneste 10 år er gået i den stik modsatte retning af samfundets, hvor flere og flere danskere bliver mere oplyste og mere pro organdonation og formodet samtykke.
I 2008 var 7 for og 9 imod formodet samtykke i Det Etiske Råd.
I 2017 var 3 for og 14 imod formodet samtykke i Det Etiske Råd.
I 2008 blev forslaget om at indføre formodet samtykke fremsat af Pia Christmas Møller. Forslaget mødte den gang opbakning fra flere partier og meget tæt på at blive vedtaget.
“50.000 underskrifter samler man ikke sådan uden videre. Til sammenligning kræver det kun 20.000 underskrifter at blive valgt ind i Folketinget. Vi håber derfor at politikerne vil lytte til danskerne denne gang og de tager borgerforslaget alvorligt – og at de vil være med til at redde menneskeliv ved at indføre formodet samtykke.” – siger Lasse Heidelbach, som er Stifter & Sekretariatschef i patientforeningen Organdonation – ja tak!