MENU

Aktivt fravalg & aktiv dødshjælp møder opbakning på Folkemødet

Vi har aldrig været tættere på at indføre organdonation med aktivt fravalg i Danmark.” Det udtaler Lasse Heidelbach, som er stifter og adm. direktør i patientforeningen Organdonation – ja tak!

Udtalelsen kommer efter en vild dag med skælsættende taler på Folkemødet, hvor to etiske spørgsmål nu igen er kommet i spil rent politisk.

Aktivt fravalg

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen fortalte i dag, i sin tale på Folkemødet, at han personligt mener, at man bør formode, at danskere gerne vil donere organer, med mindre man aktivt har valgt det fra.

LÆS ARTIKLEN
Lars Løkke vil åbne for debat om organdonation

Aktivt dødshjælp

Det sker samme dag, som Statsminister Mette Frederiksen, i sin tale på Folkemødet, åbner op for en diskussion om, hvorvidt vi også bør indføre aktivt dødshjælp i Danmark.

LÆS ARTIKLEN
Mette Frederiksen åbner diskussion om aktiv dødshjælp

Det er vildt så meget der rykkes ved de etiske spørgsmål på en dag, når man tænker på ,at disse spørgsmål har være til diskussion og er blevet parkeret utallige gange gennem de seneste årtier.”

Nu hvor Venstre, Radikale Venstre og nu også Moderaterne tilsyneladende går ind for, at vi også bør indføre organdonation med aktivt fravalg herhjemme, så mangler vi blot, at Socialdemokratiet tilslutter sig – så vi forhåbentligt langt om længe kan få indført aktivt fravalg i Danmark, som et af de sidste lande i Europa.” – slutter Lasse Heidelbach.