MENU

123.334 danskere tog stilling til organdonation i december 2024

123.334 danskere registerede deres holdning til organdonation i Donorregistret i december 2024 – efter at have modtaget brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I brevet blev millioner af danskere opfordret til aktivt at tage stilling til organdonation, som følge af en ny samtykkemodel på området.

Til sammenligning var der 2.500 danskere som registerede sig i Donorregisteret i december måned 2023 – og på et år er der godt 50.000 danskere som registerer deres holdning til organdonation i Donorregistret.

“Vi var klar over, at den nye samtykkemodel for organdonation med aktivt fravalg ville få rigtig mange danskere til at registeret deres holdning til organdonation. Det er derfor fantastisk, at se effekten af den nye organdonationsmodel, som vi har kæmpet for at få indført i mere end 9 år.” – siger Lasse Heidelbach, som er stifter & adm. direktør i patientforeningen Organdonation – ja tak!

Og han fortsætter – “Nu handler det om, at vi bliver ved med at oplyse danskerne om, hvordan modellen virker, og at vi løbende bliver ved med at opfordre danskerne til at tage stilling – så endnu flere registrerer deres ønske ift. organdonation i Donorregistret.”

❤️ TA’ STILLING
Har du ikke taget stilling til organdonation – så kan du gøre det her på www.redliv.nu

LÆS OGSÅ: Over 120.000 danskere tog i december stilling til organdonation